Indbygningsspot er en populær løsning i mange hjem, da de både giver et godt lys og samtidig falder godt i med loftet og dermed ikke bemærkes på samme måde, som en lampe. Hos 10-4 finder du indbygningsspots i høj kvalitet.
Noget af det smarte ved indbygningsspot er, at de kan benyttes i hele hjemmet. Det eneste, du skal holde dig for øje, er om spottet er godkendt til det rum, hvor det skal fungere som belysning. F.eks. skal spots til badeværelset være IP-godkendte til at kunne holde til fugten i rummet.
Indbygningsspots kan let integreres i køkkents loft, og vælger du pærer med stor spredning kan de sagtens lyse et stort område op. Husk at det især er ved vask og køkkenbord, at du skal bruge særlig godt med lys. Du kan også, med fordel, vælge indbygningsspots under overskabe og hylder, så du også får et godt arbejdslys i disse dele af køkkenet.
Når du vælger indbygningsspots i badeværelset, skal du først sikre dig, at de kan holde til fugten i badeværelset. Herudover skal du også overveje, om det vil være nødvendigt at have ekstra lys ved spejlet i forbindelse med makeup eller barbering. Indbygningsspottene kan være gode til den generelle belysning i badeværelset, som næsten ikke kan få for meget lys. Selv små badeværelser kan, med den rette belysning, næsten virke større end de egentlig er.
Indbygningsspots kan være en god løsning i både entre eller gang, da det giver et godt, behageligt lys, så du ikke skal famle dig frem til jakken eller skoene, men uden at blænde dig.
Når du installerer indbygningsspot i entreen eller gangen kan det i nogle tilfælde være nødvendigt at disse sættes direkte op i isoleringen. I disse tilfælde er det vigtigt at notere sig, om spottet er godkendt til dette, eller om der kræves særlig rum omkring spottet, for at der ikke opstår ild i isoleringen.
LED-pærer udvikler mindre varme end halogenpærer, men kan være meget følsomme over for varmepåvirkninger udefra. Derfor, selvom de faktisk har en lang levetid, kan denne afkortes væsentligt, hvis pærerne ikke kan slippe af med den varme, de udvikler, når de er tændte.
Har de derimod de rette omgivelser, vil LED-pærer både have lang levetid og give et behageligt lys i lang tid fremover, uden at være særligt energi- eller miljøkrævende.
Vælger du indbygningsspots udendørs, er det vigtigt at sikre sig, at spotsene er godkendte til brug ude - og at de har den rette IP-godkendelse til at blive brugt der, hvor du ønsker de skal sidde. Skal de f.eks. monteres i garagen eller i et udhæng er IP23 fint, men skal de sidde et sted, hvor vind og vejr kan påvirke dem, kræver det, at de er IP44 godkendte.
Se mere om IP-klassificering her
Vi fører et udvalg af indbygningsspots som lever op til mange af de moderne krav der stilles til belysning i hjemmet. Både med og uden bluetooth funktioner. Her er et overblik over udvalgte varianter.
Er du i tvivl om, hvad du skal vælge? Hos 10-4 sidder vi klar til at hjælpe dig med at finde det rette indbygningsspot til netop dit projekt.
Ring, send en e-mail eller chat med os i dag. Vi glæder os til at høre fra dig.