Forzes akustiklofter

Forzes akustiklofter er loftsystemer af træbeton, der kombinerer god lydabsorption med et naturligt og stilfuldt udseende. Lofterne er designet til at forbedre akustikken i rummet ved at reducere støj og skabe en behagelig lydoplevelse. Træbetonmaterialet gør loftet robust,og holdbart med en flot æstetik, hvilket gør det til en populær løsning i både private og erhvervsmæssige miljøer. 

Forzes træbetonplader i høj kvalitet

Forzes træbetonplader, som du måske kender som det tidligere Moland, er fremstillede af træfibre og magnesit, og er træbetonplader i høj kvalitet, der sikrer en god akustik. Forzes træbeton akustikpaneler er et oplagt valg til at danne rammer i ophold- og arbejdsrum, hvor lydniveauet kan være for højt. Vores udvalg af Forzes træbeton strækker sig over pladetyper af forskellige finhedsgrader og muligheder. Pladerne anvendes som ofte som lofter.

Forzes Soundcut træbeton akustikplader

Forzes Soundcut akustikloftplader er fremstillede af træbeton i høj kvalitet og udmærker sig ved, at du springer en arbejdsgang over, da pladerne ikke skal pindes op, inden du monterer dem i hjemmet. Derfor kan du allerede begynde opsætningsarbejdet få dage efter og på den måde forkorte akklimatiseringsperioden. Hos 10-4.dk har vi Forzes Soundcut træbeton med 1 mm uld og i hvid farve.

Forzes Heradesign træbeton akustikplader

Forzes Heradesign træbeton er som du kender det fra andre akustikplader et produkt, som skal akklimatiseres i blivende fugt- og temperatur forhold i hjemmet inden den monteres. Heradesign Micro har grovporet uld og Heradesign Superfine har 1 mm uld, som giver forskelligt udseende i hjemmet. Hos 10-4.dk har vi Forzes Heradesign træbeton i flere varianter som f.eks. Heradesign Superfine og Heradesign Micro.

Montering af Forzes træbetonplader

Inden monteringen af træbetonen foretages er der et par forholdsregler, det er vigtigt at holde sig for øje:

  • Husk at alle støvende aktiviteter skal være overstået, inden du monterer træbetonpladerne
  • Vær sikker på hvor og hvornår pladerne skal monteres, da det er bedst at hverken de- eller genmonteres efterfølgende
  • Af hensyn til at opnå et ens udtryk (og farve) i hele boligen bør du tilstræbe at anvende træbetonplader, der alle er produceret samme dag.
  • Træbetonpladerne skal akklimatiseres (tilpasses til forholdene) i mindst 15 dage i det rum, de skal sættes op i, så pladerne ”vender sig” til fugt- og temperaturforholdene i rummet. Læg mærke til at der er forskel mellem akklimatiseringsprocessen ved Soundcut varianten i forhold til Heradesign varianterne.

Til monteringen af Forzes træbetonpladerne i vores sortiment, skal du bruge Forzes Treulex træbetonskruer i størrelsen 4,5x45mm. Hvis pladestørrelsen er 600x1200 mm, skal du bruge 6 skruer per plade, og i størrelsen 600x2400 mm skal du bruge 10 skruer per plade. Her finder du vores udvalg af skruer til Heradesign og Treulex

Sådan monterer du Forzes træbetonplader

Selve monteringen skal foretages på enten træforskallingen eller et Forzes skinnesystem, og pladerne kan både monteres på langs og på tværs.

  • Start med at sætte en kridtstreg i midten af lokalet, og monter pladerne ud fra denne. Alternativt kan du også montere ud fra en gældende loftplan
  • Anvend træbetonskruerne i størrelserne nævnt ovenfor
  • Monter efterfølgende loftpladerne på hver side af den første række
  • Tilpas pladerne når du når ud til tilstødende vægge. Det kan være en fordel at benytte plader med skader på kanterne til disse steder
  • Sørg for at pladerne skubbes helt sammen, så samlingerne bliver helt tætte
  • Læg pladerne i forbandt – altså forskudt for hinanden, så samlingerne bliver så tætte som muligt
  • Kig efter pilene på bagsiden af pladerne, så du monterer pladerne i samme retning, som pilene viser
  • Kig løbende efter om der er farve- eller produktionsfejl i pladerne
  • Tjek løbende monteringen af pladerne fra gulvet så du kan se, om der skulle være fejl i pladerne
  • Sørg for at have en monteringsafstand til langkanter på minimum 25 mm og til endekanter på minimum 35 mm.

For flere detaljer, finder du her Forzes monteringsvejledning.

Forzes akustiklofter på tilbud og til billige priser

Vi har hos 10-4.dk altid gode priser på Forzes akustiklofter og for at gøre det nemt for dig, så har vi udvalgte modeller på kampagne som du kan finde via mærket 'Kampagne'. Søger du de bedste priser, kan du gå efter mærket: 'Billigst på Pricerunner', hvor du får nogle af vores mest populære modeller til de bedste priser. Vores mest populære modeller er mærket med 'Bestseller'.

Spørgsmål? Vi sidder klar til at hjælpe!

Er du i tvivl om, hvilket akustikloft og akustikpanel du skal vælge? Hos 10-4.dk er vi klar til at hjælpe.

Ring, send en e-mail eller chat med os i dag. Vi glæder os til at høre fra dig.

Se også udvalget af Lofter | Troldtekt træbeton | Woody & Moody akustikpaneler | Ecophon akustiklofter | Forzes akustiklofter | Knauf akustiklofter | Huntonit paneler | Loftbrædder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Tilmeld vores nyhedsbrev og modtag skarpe tilbud, rådgivning og aviser

Ved tilmelding bekræfter jeg at jeg har læst og accepteret betingelserne for nyhedsmailen

Dette websted er beskyttet af reCAPTCHA, og Googles Googles privatlivspolitik og servicevilkår gælder.