11. jul. 2024

Guide til sikkerhedsudstyr når du bruger en kædesav

Hvilket kædesavs sikkerhedsudstyr skal jeg vælge?

At arbejde med en kædesav kan være både effektivt og tilfredsstillende, men det kan også være farligt, hvis man ikke tager de rette forholdsregler. Som privat haveejer er det vigtigt at forstå, hvilke sikkerhedsredskaber der kan beskytte dig mod potentielle skader. Selvom der i Danmark ikke er lovpligtige krav til sikkerhedsudstyr for private brugere af kædesave, er det afgørende at tage sikkerheden seriøst for at undgå ulykker, da ulykker der involverer motorsave, desværre sjældent er mindre skader. Denne guide vil hjælpe dig med at vælge det rette sikkerhedsudstyr, så du kan arbejde sikkert og trygt med kædesaven i haven.

Se udvalget af kædesave

Vigtige sikkerhedsredskaber når du arbejder med kædesaven

Når du arbejder med en kædesav, er det vigtigt at bruge følgende sikkerhedsredskaber, som alle er designet til at beskytte dig mod de mest almindelige skader.

  • Sikkerhedshjelm med visir og høreværn
    • Vælg en sikkerhedshjelm som beskytter dit hoved mod faldende grene og andre objekter. Et passende visir skærmer dit ansigt mod flyvende træstykker og savspåner. Og bruger du samtidig et høreværn, får du en effektiv beskyttelse for dine ører mod den høje støj fra kædesaven, hvilket kan forhindre høreskader. Husk altid at bruge høreværn uanset om du bruger en motorsav på ledning, batteri eller benzin. Se evt. skovhjelmen, hvor alt tilbehør er med udover sikkerhedsbriller.
  • Sikkerhedsbriller
    • Er måske en lille og irriterende ting, men nok den vigtigste beskyttelse til øjnene mod små partikler, støv og savspåner, der kan finde vej under visiret. De beskytter dine øjne mod skader og irritationer, som kan forstyrre dit syn og dermed din evne til at arbejde sikkert. Husk derfor altid at bruge sikkerhedsbriller bag visiret. Hvis synet driller, kan du evt. undersøge vores sikkerhedsbriller med styrke.
  • Skærebukser med indbygget sikkerhed
    • Skærebukser som også kaldes sikkerhedsbukser, har et specielt lag lagt ind i stoffet, der stopper kædesaven, hvis den skulle komme i kontakt med dine ben. Det forhindrer alvorlige skader på benene, som er en af de mest almindelige skader ved brug af kædesav.
  • Skærestøvler med stålindlæg
    • De er typisk fremstillede af et stærkt og slidstærkt materiale med stålindlæg i tå- og sålområdet for ekstra beskyttelse. De beskytter dine fødder mod kædesaven og giver samtidig en god støtte og greb når du arbejder på et ujævnt terræn.
  • Skærehandsker
    • Selvom kædebremsen på en motorsav beskytter dine hænder, er et par skærehandsker stadig en god ide. Handskerne beskytter både mod snit og skrammer, men også mod mere alvorlige hændelser. Skærehandsker er lavet af slidstærkt materiale med forstærkede områder. De beskytter dine hænder og giver et bedre greb om kædesaven.

Guide til valg af sikkerhedsudstyr når du arbejder med en kædesav

Gode ideer til ekstra sikkerhedsudstyr

Det kan allerede føles rigeligt med det udstyr du har fået på, men for yderligere at øge din sikkerhed og komfort, kan det være en god idé at overveje om der er dele af følgende udstyr som er værd at have med.

  • Førstehjælpskasse
    • Hav altid en førstehjælpskasse i nærheden, så du hurtigt kan behandle eventuelle mindre skader.
  • Refleksvest
    • Hvis du arbejder i skumringen eller i områder med dårlig sigtbarhed, kan en refleksvest gøre dig mere synlig for andre.
  • Arbejdsskjorte med lange ærmer
    • En arbejdsskjorte med lange ærmer kan beskytte dine arme mod mindre snit, skrammer og mod eventuelle insekter som kan stikke dig. Du kan også bare bruge en arbejdsjakke eller anden form for langærmet beklædning.
  • Knæbeskyttere
    • Hvis du arbejder meget på knæ, kan knæbeskyttere give dig en ekstra komfort og beskyttelse. Det er især en god hjælp, hvis du skal skåne ryggen og derfor arbejder på knæ.
  • Skærejakke
    • Skærejakken kaldes også en kædesavsjakke eller skovjakke, og har som skærebukser et specielt lag, som stopper kædesaven, hvis den skulle komme i kontakt med kroppen.

Sikkerhed bør altid komme først, når du arbejder med en kædesav. Ved at investere i og bruge de nævnte sikkerhedsredskaber som sikkerhedshjelm, sikkerhedsbriller, skærebukser, skærestøvler og skærehandsker kan du markant reducere risikoen for skader. Yderligere udstyr som en førstehjælpskasse, refleksvest, arbejdsskjorte med lange ærmer, knæbeskyttere og skærejakker kan yderligere forbedre din sikkerhed og arbejdsoplevelse.

Tag de nødvendige forholdsregler og vær godt forberedt, så du kan nyde dit havearbejde med ro i sindet. En god ide som ny ejer af en kædesav er at kigge på et sikkerhedssæt, hvor man får det mest relevante sikkerhedsudstyr til kædesav.

Der er selvfølgelig meget sikkerhedsudstyr man kan købe når man har en kædesav, og det kan måske virke som en stor mundfuld at købe så meget til en sav man måske bruger sjældent. Men sikkerhedsudstyret kan også bruges når du f.eks. bruger en buskrydder eller bare til simpelt havearbejde. Støvlerne har typisk en tåkappe, så de kan også bruges andre steder, hvor du ønsker beskyttelse for dine fødder. Vær dog opmærksom på, at det ikke er alle der har et sømværn.

Når du forbereder dig på at arbejde med din kædesav, er det ikke kun sikkerhedsudstyret, der er vigtigt. For at sikre en glat og problemfri arbejdsoplevelse er det afgørende at have det rette vedligeholdelsesudstyr med dig. Se udvalget af fil, kædesavsolie og to-taktsolie til benzin.

Guide til sikkerhedsudstyr når du arbejder med en kædesav

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Tilmeld vores nyhedsbrev og modtag skarpe tilbud, rådgivning og aviser

Ved tilmelding bekræfter jeg at jeg har læst og accepteret betingelserne for nyhedsmailen

Dette websted er beskyttet af reCAPTCHA, og Googles Googles privatlivspolitik og servicevilkår gælder.