Protox hysan desinfektion 1 ltr., 1.07.7
9002001077- Varenummer: 2398715
- EAN: 5713885010778
Fragtsatser
Længder op til og med 7,00 meter | 1075,- inkl. moms |
Længder op til og med 13,00 meter | 1200,- inkl. moms |
Længder op til og med 17,00 meter | 1500,- inkl. moms |
Lagerstatus i butik
Produkt
ProtoxHysan er ideel til afrensning og desinfektion af skimmelsvamp, men kan også benyttes til fjernelse af lugt samt desinficering efter bakterier, gær- og skimmelsvamp angreb. Er der opstået misfarvning og vækst af skimmelsvampe, afvaskes den angrebne overflade med Hysan®. Det kan kombineres med mekanisk afrensning for en større effekt. Den belaster desuden ikke indeklimaet, og der er derfor ingen begrænsning på det behandlede areals størrelse - der efterlades altså ingen sundhedsskadelige kemiske rester.
Hysan® er et effektivt desinfektionsmiddel mod alle former for bakterier og virus. Eksempler på anvendelse af Hysan er derfor mange. Fx. efter skybrudsskader med opstigende E. Coli inficeret kloakvand, desinfektion efter døde dyr/mennesker, desinfektion efter dueekskrementer, Legionella, Listeria, fugleinfluenza virus, Newcastle virus m.fl. Ved afvendelse af tågesprøjtning vil Hysan® have stor desinficerende effekt på luftbårne skimmelsvampesporer, bakterier og virus.
Anvendelse
Hysan® påføres med blomstersprøjte eller havesprøjte, hvorefter overfladen skrubbes med børste, svamp ell. lign. Hysan® kan også lægges ud med tågesprøjte, hvis der skal fjernes lugt i vanskeligt tilgængelige rum.
Fremgangsmåde
Forberedelser
Skimmelsvamp kan typisk kendes på at der forekommer sortbrune, blågrønne og hvidlige plamager og pletter på den angrebne bygningsdel. Ofte sidder skimmelsvampen på den indvendige side af tapetet, men den kan også sidde bag tapetet og endda bag pudsen på fx. mursten, beton mv.
Hvis skimmelsvampen sidder bag tapetet og eller pudslaget, skal man FJERNE tapeten henholdsvis pudsen, INDEN man går i gang med at afvaske skimmelsvampen.
Redskaber
- Have- eller blomstersprøjte
- Beskyttelseshandsker
- Børste – af typen halvstiv nylon-opvaskebørste
- Evt. afdækning
- Klude til optørring af spild
- Evt. åndedrætsværn (B2/P3)
- ProClean kvalitetskontrol (evt. anden test)
Fortynding
Hysan® er et koncentrat som kan fortyndes efter behov.*
Koncentreret Hysan® - til særligt genstridig misfarvning
1 del Hysan® + 1 dele vand - svære angreb
1 del Hysan® + 2 dele vand - middelsvære angreb
1 del Hysan® + 3 dele vand - lette angreb
Afrensning med Hysan®
- Overfladen støvsuges grundigt med støvsuger med pollenfilter (mikrofilter)
- En opløsning af Hysan® og vand opblandes i en blomster- ell. havesprøjte.
- Den skimmelangrebne overflade påsprøjtes Hysan® opløsningen og overfladen bearbejdes grundigt med en nylon-børste indtil skimmelangrebet er løsnet fra overfladen. Forbrug ca. 1/2 liter pr. m².
- Den bearbejdede overflade skylles nu ren med opløsningen fra blomster-/havesprøjten. Derved fjernes mest muligt sporer, partikler og snavs fra overfladen.
- Den "våde" Hysan-behandlede overflade bør nu stå i op til 1 døgn og virke i overfladen, hvorved restlugtstoffer iltes (oxideres).
- Efter 1 døgn's virketid kan overfladen evt. aftørres med rent vand.
- Er der risiko for genvækst på grund af vedvarende fugt i underlaget, kan der efterbehandles med ProtoxSkimmel.
Åndedrætsværn
Når man fjerner skimmelangrebne materialer (tapet, gips, og/pudslag, isolering mv.), er der risiko for at der kan frigives skimmelsporer til luften. Det anbefales derfor at man anskaffer sig et åndedrætsværn. Et åndedrætsværn af typen A2/B2/P3 beskytter både mod at indånde partikler fra skimmelsvampene og samtidig også mod indånding af aerosoler fra desinfektionsmidlet når man påsprøjter Hysan®.
Kvalitetskontrol
Hvis du selv vil kontrollere om skimmelsvampen er fjernet, kan det gøres med en ProClean® test (vat-pind). ProClean-testen er en standard protein-test der viser om skimmelsvampens proteiner er fjernet.
Brug af ProClean
ProClean giver en tydelig violet farvereaktion, hvis der er fremmede æggehvidestoffer (protein) tilstede fra skimmelsvampen. Test kan udføres allerede 10-15 minutter efter afvaskning er udført med Hysan®. ProClean-vatpinden trækkes ud af plasthylsteret og overfladen (10x10 cm) svabres – hvis vatpind bliver snavset er afrensning ikke tilstrækkelig grundig – rens igen og gentag svabring. Vatpinden sættes tilbage i hylsteret hvorefter pipetten i toppen knækkes og væsken trykkes ned over vatpinden. Rystes forsigtigt. Farvereaktion skal aflæses efter 5 minutter - men inden 10 min. Hvis området er rentgjort godt nok ses en klar lys grøn farve. Hvis området derimod er forurenet bliver væsken violet.
OBS! - det er vigtigt, at området skyldes/aftørres grundigt så døde partikler fjernes mest muligt. Disse kan ikke måles med ProClean.
Produktfordele
- Afrenser og desinficerer angreb af skimmelsvamp
- Fjerner dårlig lugt
- Desinficerer efter bakterievækst
- Produktet er dokumenteret indeklima neutral
- Påføres som traditionelle rengøringsmidler
- Må anvendes af ALLE - både professionelle og private
Produktspecifikationer for ProtoxHysan
- Indhold: 1 ltr.
- Godkendelse (EN-standarderne): EN 1650, EN 1276 og EN 13697
- Svanemærket
Video: ProtoxHysan
Video: Fjernelse af skimmel
Video: Professionel afrensning af skimmelssvamp med ProtoxHysan
Ikke det rigtige produkt?
Se hele udvalget af svampe- og skimmelsvampbekæmpelse
Vær opmærksom på, at dette produkt er faremærket