Dano Mast glasfiberflagstang 10mtr med vippebeslag

73.05.10 m/knop+line+linehold
Dano Mast glasfiberflagstang Tag free_delivery_badge
Dano Mast glasfiberflagstang
  • Varenummer: 3082971
  • EAN: 5709180735102
3.439,00kr.
pr. stk.
På fjernlager 3-10 dage Fri fragt
Varenummer
Pris:

Produkt

Dano Mast glasfiberflagstang 10 mtr. med vippebeslag måler 10 meter inklusiv knop, line og linehold er oplagt til dig, der gerne vil fejre årets mærkedage. En flagstang i haven forbindes med liv og glade dage, samt traditioner og intet bliver vel mere dansk end en varm sommerdag, hvor Dannebrog vajer på en blå himmel. Med en Dano Mast flagstang i glasfiber bliver det samtidig nemt at gøre noget ekstra ud af fødselsdag, bryllup eller en anden mærkedag. Dano Mast har produceret flagstænger på fabrikken i Hovborg i mere end 5 årtier, hvilket tydeligt fremgår af virksomhedens mange veludførte kvalitetsprodukter. Dano Mast giver Danmarks bedste garanti på deres flagstænger: 10 år mod brud.

En flagstang med vippebeslag gør det nemt at lægge flagstangen ned i tilfælde af storm, ligesom det også letter rengøring af flagstangen. Dano Mast vippebeslag består af et over- og et underbeslag. Overbeslaget er fra fabrikkens side istøbt flagstangen, mens underbeslaget består af vippeplade, nagle, split, møtrikker, spændeskiver og ankerbolte. Overbeslaget, vippeplade, nagle, møtrikker og spændeskiver er produceret i varmgalvaniseret stål og ankerboltene er galvaniseret. Underbeslaget skal nedstøbes i beton efter den vedlagte monteringsvejledning. 

En flagstang i glasfiber er yderst let at håndtere grundet den lave vægt, og kræver desuden stort set ikke vedligeholdelse. Skulle alger, bilos, røg eller anden forurening alligevel angribe flagstangen, så kan den afvaskes med varmt sæbevand, evt. tilsat en smule klorin for at tage alger og skidt. Ved særligt medtagne flagstænger kan man bruge det samme rensemiddel man bruger til glasfiberbåde. Herefter kan man med fordel efterbehandle den med alm. bilvoks. På denne måde får man nemlig en beskyttende og blank overflade der gør, at flagstangen ikke så nemt tager imod skidt og alger.

Når du vælger flagstang anbefaler vi hos 10-4, at du vælger en flagstang der passer til husets højde, da det ellers vil skabe et uharmonisk helhedsindtryk. Ligeledes bør du vælge et flag og/eller en vimpel, som passer til flagstangens højde. Som tommelfingerregel bør et flag måle ca. 1/5 af stangens højde og en vimpel ca. halvdelen af flagstangens højde. Se hvilket flag 10-4 anbefaler til denne flagstang ved at klikke på målskemaet, som du finder under produktbilledet øverst på siden.

Specifikationer

  • Flagstangshøjde: 10 meter
  • Flagstangsdiameter bund: 140 mm
  • Flagstangsdiameter top: 65 mm
  • Vippebeslag: Med
  • Knop: Ja
  • Flagline: Ja
  • Lineholder: Ja
  • Spændebeslag: Nej
  • Leverandørens varenr.: 73.05.10
  • Bemærk: Leveres uden flag

Downloads

Monteringsvejledning - Dano Mast glasfiberflagstang med vippebeslag 

Anchor for upsale scroll

Producent:

Dano Mast A/S
Nøragervej 1
6682 Hovborg
info@danomast.dk

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Tilmeld vores nyhedsbrev og modtag skarpe tilbud, rådgivning og aviser

Ved tilmelding bekræfter jeg at jeg har læst og accepteret betingelserne for nyhedsmailen

Dette websted er beskyttet af reCAPTCHA, og Googles Googles privatlivspolitik og servicevilkår gælder.