Vitavia vinduesåbner t/jalousivindue, Sesam model
91001001- Varenummer: 1386602
- EAN: 5703774200649
Fragtsatser
Længder op til og med 7,00 meter | 1075,- inkl. moms |
Længder op til og med 13,00 meter | 1200,- inkl. moms |
Længder op til og med 17,00 meter | 1500,- inkl. moms |
Lagerstatus i butik
Produkt
Vitavia Sesam vinduesåbner har en speciel udformning, der passer til jalousivinduer til drivhuse. To kraftige fjedre sikrer hurtig reaktion på temperaturfald.
Alle Vitavia vinduesåbnere fungerer ved hjælp af solenergi: den sorte cylinder indeholder olie, der udvider sig, når cylinderen bliver varm og trækker sig sammen igen, når temperaturen falder. Når olien udvider sig, påvirkes stemplet og vinduet åbner. Når det bliver køligt trækker olien sig sammen, og dermed kan den kraftige fjeder, der er monteret i selve åbneren, lukke vinduet helt eller delvist – alt efter hvor køligt, det er. Det gælder om at holde temperaturen så jævn så muligt døgnet igennem, så derfor skal vinduesåbneren reagere, når det f.eks. bliver overskyet.
Nogle vækster trives bedst ved højere temperaturer, f.eks. kræver orkideer væsentligt mere varme end grøntsager. Derfor kan alle Vitavia vinduesåbnere indstilles til at begynde at åbne ved forskellige temperaturer. Den laveste start-åbningstemperatur er 15°C, den højeste er 25°C. For hver omgang cylinderen drejes, ændres starttemperaturen med ca. 0,5°C. Hvis cylinderen drejes med uret, opnås en lavere starttemperatur, og hvis cylinderen drejes mod uret, opnås en højere starttemperatur. Cylinderen bør afmonteres inden vinteren, idet åbneren vil forsøge at åbne vinduet, når temperaturen inde i drivhuset overstiger den indstillede åbningstemperatur. Hvis vinduesrammen er fastfrosset, eller hvis vinduet tynges af sne el. lign., vil åbneren ikke altid kunne åbne vinduet, og hvis temperaturen inde i drivhuset bliver tilstrækkelig høj, vil olien i cylinderen til sidst udvide sig så meget, at cylinderen ødelægges. Dette er ikke en defekt, der er omfattet af produktreklamationsretten. Hvis uheldet er ude, kan der til alle modeller købes løse reservecylindre.
NB! Der skal fjernes to popnitter i jalousivinduet inden den automatiske åbner monteres.
Produktspecifikationer for Vitavia Sesam vinduesåbner
- Farve: alu
- Længde: 150 cm
- Bredde: 50 cm
- Højde: 50 cm
- Vægt: 0,3 kg.