Brændeovn

En brændeovn er en effektiv og hyggelig varmekilde, der skaber en varm og indbydende atmosfære i hjemmet. Den fungerer ved at brænde træstykker, som genererer varme, der spredes i rummet. Uanset om du søger at opvarme din stue, sommerhus eller et andet rum, er en brændeovn en god investering, som både kan spare dig penge på varmeudgifterne og skabe en hyggelig stemning.

Skab hygge og varme med en effektiv brændeovn

Hos 10-4.dk har du flere muligheder, når du overvejer en brændeovn eller pejseindsats. Skal den være fritstående, væghængt eller indbygget? En fritstående brændeovn giver fleksibilitet i placeringen og kan nemt installeres i ethvert rum. En væghængt brændeovn kan være en pladsbesparende løsning, mens en pejseindsats er ideel, hvis du allerede har en pejs, men ønsker en mere effektiv varmekilde. En fritstående eller gulvplaceret brændeovn er den mest populære i Danmark og den type, hvor du finder det mest varierede udvalg.

  • Fritstående eller gulvplaceret brændeovn
    • Den er en fleksibel løsning, der kan placeres næsten hvor som helst i dit hjem.
    • Fordelen er, at den giver dig frihed til at vælge den bedste placering i huset så du får en optimal varmefordeling og et godt kig til de hyggelige flammerr. Og så er den også nem at installere, giver flere indretningsmuligheder men kræver mere plads.
    • Se vores udvalg af fritstående brændeovne fra Morsø og Varde.
  • Væghængt eller frithængende brændeovn
    • Den giver et moderne og minimalistisk udtryk, som passer perfekt til hjem, hvor pladsen er trang, eller hvor du ønsker et mere strømlinet design.
    • Fordelen ved denne type ovn er, at den ikke optager gulvplads, hvilket giver mere luft og rummelighed i indretningen. Den er ideel til mindre rum eller moderne boliger, hvor æstetik og pladsudnyttelse er i fokus. Det er en fordel, hvis du vil have en pladsbesparende løsning uden at gå på kompromis med varmeeffekten.
    • Se vores udvalg af væghængte brændeovne fra Varde.
  • Pejseindsats
    • En pejseindsats kan bruges til at opgradere en eksisterende åben pejs og som en indbygget løsning direkte i væggen. Har du en åben pejs, kan du opnå en bedre varmeeffektivitet, da en pejseindsats udnytter brændet mere effektivt og afgiver mere varme til rummet.
    • Fordelen er at du får en diskret og elegant varmeløsning, der passer perfekt ind i moderne indretninger. Du får glæde af den hyggelige pejsestemning uden, at ovnen optager unødig gulvplads, hvilket er en fordel i mindre rum eller i hjem, hvor du ønsker en minimalistisk stil.
    • Se udvalget af pejseindsatser fra Varde.

En brændeovn er typisk en langtidsinvestering, så derfor skal du naturligvis have en ovn du bliver glad for, og som stadig er pæn efter mange år. Af samme grunde er en brændeovn fra Varde eller Morsø det rette valg, hvis du er på udkig efter en effektiv varmekilde som samtidig er i et stilfuldt design og af høj kvalitet.

  • Morsø brændeovne har en lang tradition for produktion af brændeovnee i en solid kvalitet i et smukt design og de fleste ovne er Svanemærkede og opfylder Europæisk standard EN 13240, hvilket vil sige CE mærkede. De lever op til de strenge norske standarder NS 3058/3059 for minimering for udledning af partikler og så er modellerne Svanemærkede. 
  • Varde Ovne er brændeovne af høj varmemæssig kvalitet, og kan nemt og hurtigt varme stuen op. Ovnene er CE mærkede og lever op til Ecodesign 2022 og er med høj virkningsgrad, så du får mest mulig ud af dit brænde.

Vi tilbyder også robuste stålskorstene og røgrør fra både Morsø og Varde, der sikrer en effektiv røgafledning og en optimal forbrænding. Plejeprodukter og tilbehør til brændeovne er også med til at holde din brændeovn i topform og forlænge dens levetid. De rigtige plejeprodukter kan hjælpe med at bevare ovnens udseende og funktionalitet, mens tilbehør som pejsehandsker og brændekurve gør det lettere og mere sikkert at håndtere brændeovnen.

Vi har også et udvalg af pejsebrænde, træbriketter og træpiller.

Køb brændeovn hos 10-4.dk

Hvilken størrelse brændeovn skal jeg vælge?

Før en udskiftning skal man overveje, hvordan man i det hele taget bruger sin brændeovn. Er det en afgørende varmekilde i boligen, fordi centralvarmeanlægget eller elradiatorer ikke kan opvarme huset tilstrækkeligt? Eller er det mere for, at familien kan samles i flammernes skær i stuen til hygge fredag aften? Den overvejelse skal man regne med ind i, hvilken brændeovn man i det hele taget har behov for, og hvor ovnen skal placeres i huset.

Skal du fyre økonomisk, bør brændeovnen passe til rummet

Når du er afklaret med om brændendeovnen er den afgørende eller supplerende varmekilde, er det vigtigt, at vælge en brændeovn, der passer til netop det rum, den skal opvarme. Typisk har vi en tendens til at købe en brændeovn, der er for stor, hvilket betyder, at rummet hurtigt bliver for varmt. Så skruer vi ned for lufttilførslen, og det giver en uhensigtsmæssig og uøkonomisk forbrænding. En brændeovn er mest effektiv når den får lov til at brænde, med den rette lufttilførsel og mængde brænde. Derfor får du et godt udgangspunkt ved at kigge på brændeovnens nominelle effekt, som fortæller dig lidt om, hvor store lokaler den kan opvarme.

Som tommelfingerregel, kan en brændeovn opvarme ca. 20 m2 pr. kW med lavt til loftet og god isolering. I rum med højere til loftet eller ældre huse med dårlig isolering, opvarmer en brændeovn ca 10 m2 pr. kW. Brændeovnens nominelle effekt findes ved en test og angives typisk på ovnens bagside eller i specifikationerne online. Man kan derfor sige, at en brændeovn eller pejs på 3-5 kW typisk vil dække dit behov, hvis formålet er hyggevarme. 

For overblikkets skyld kan du se udvalget af brændeovne fordelt i forhold til brændeovnens nominelle effekt 0,1-2,9 kW, 3-5,9 kW, 6-8,9 kW og 9+ kW. Her kan du se udvalget af brændeovne fra Morsø og fra Varde og bruge filteret nominelle effekt for at se de modeller som passeer til din bolig.

2 mål du bør kende, når du søger efter den rigtige model

Hvis du selv kløver dit brænde eller du har købt til lager, er der 2 ting du skal overveje. For det første så overvej om dine nuværende brændeknuder længdemæssigt passer til brændekammeret, hvorfor det er en god ide, at måle længden på dit brænde. Brændet skal helst ikke røre ved siderne, da pladerne i siden kan knække ved den høje varme i brændekammeret. For det næste skal du opmåle, hvor mange m2 det primære rum, som brændeovnen står i, har. 

Hvilken brændeovnsmodel skal jeg vælge?

Når du har styr på størrelsen af brændeovnen, anbefales det at købe en brændeovn, der lever op til nyeste standarder. Her kan uafhængige standarder som Svanemærket og CE godkendelsen være en rettesnor, hvor du er sikret et så miljøvenligt produkt som muligt. Du kan også bruge filteret energiklasse A eller A+ til at finde den brændeovn der passer dit behov.

Og skal den nye brændeovn passe ind i et eksisterende setup med skorsten, skal man sikre sig, at målene på brændeovnen passer.  Ellers skal du finde den model som passer ind i hjemmets indretning, så du er tilfreds med det færdige resultat. Og her er placeringen i rummet afhængigt af, om du skal have en stålskorsten ført ovenud eller bagud på ovnen samt om væggene i rummet giver begrænsinger. Når du har fundet den rette placering er det en god ide at klippe en gulvplade ud i pap elller papir samt evt at bygge en simpel ovn i pap og placere det i rummet. Så får du en opfattelse af om dimensionerne på nogle af de udvalgte modeller passer bedre på nogle end på nogle andre. Og du kan vurdere om der skal være en rude foran eller i 3 sider. Og om den skal stå på piedestal eller være væghængt.

Yderligere overvejelser ved valg af brændeovn

Når du vælger en brændeovn, er der flere faktorer, du bør overveje:

  • Effektivitet
    • Det er vigtigt at vælge en brændeovn med høj effektivitet, så du får mest muligt ud af det brændsel, du bruger. En effektiv brændeovn udnytter træet optimalt og reducerer mængden af restaffald.
  • Design
    • Brændeovnens stilart skal passe ind i boligens indretning, hvorfor du skal overveje, om du foretrækker en klassisk eller moderne stil. Samtidig skal ovnens størrelse passe til rummet så den ikke bliver for dominerende eller har en for høj varmeafgivelse til rummet.
  • Miljø
    • Vælg en brændeovn, der lever op til de nyeste miljøkrav. Moderne brændeovne er fremstillede til at minimere røgudledning og reducere miljøpåvirkningen.
  • Installation
    • Overvej, hvor brændeovnen skal placeres, og om der er behov for en ny skorsten eller røgrør. Det kan være fordel at få en professionel hjælp til installationen, for at sikre at du overholder lovgivningen og får en optimal udnyttelse.

Når du vælger en brændeovn, er det vigtigt at overveje både din plads, stil og varmebehov. Med de rette overvejelser vil du kunne nyde din brændeovn i mange år fremover. 

Er du i tvivl om, hvilken brændeovn du skal vælge? Læs mere i vores guide til valg af brændeovne, hvor vi guider dig igennem de overvejelser, du bør gøre, inden du køber en ny brændeovn.

Overholder jeg reglerne for brændeovne og skorstene?

Det er vigtigt at holde sig for øje, at der naturligvis gælder en række love, uagtet om man køber sin første brændeovn eller erstatter en gammel. Bygningsreglementet stiller blandt andet en række krav til brandisolering, som man har pligt til at overholde. Desuden kan man faktisk få en bøde af kommunen, hvis den røg der kommer op af skorstenen er meget sort og generende for naboerne. Læs mere om kravene i Bygningsreglementet og på brændeovnsbekendtgørelsen. Tag eventuelt kontakt til skorstensfejeren hvis du mangler et godt råd eller lidt vejledning. Han skal i sidste ende også godkende installationen.

3 gode råd til fornuftig fyring i brændeovnen

Hvordan fyrer man rigtigt i en Morsø og Varde ovn? Den rigtige optænding og luftregulering i brændeovnen er afgørende for din brændselsøkonomi og for miljøet. Se med i videoerne og få gode råd nedenfor.

Trin for trin for korrekt optænding i Varde brændeovne

  1. Åben for både den primære forrest på ovnen og den sekundære lufttilførsel bag på ovnen.
  2. Læg 2-3 lidt større pinde i bunden af ovnen (6-8 cm tykke). Brændet skal være tørt (ca. mellem 16-18%) også på ydersiden.
  3. Læg mindre stykker på tværs, oven på de store stykker (2-3 cm i tykke). Når første lag er lagt, lægges der endnu et modsatrettet lag.
  4. Læg 1-2 optændere i toppen af stakken, læg et par små tykkere brænde rundt om disse, så ilden kan få hurtigt fat og tænd ild i optænderne.
  5. Lad evt. lågen stå på klem under optændingen, så der kommer så meget luft til ilden som muligt. Denne lukkes efter få minutter.
  6. Når ilden har godt fat, lukkes for den primære lufttilgang. Juster den sekundære luft efter behov ift. hvor varmt du ønsker at have det.

Trin for trin til genfyring i Varde brændeovnen

  1. Åben for henholdsvis primær og sekundær luft.
  2. Læg to stykker brænde oven på hinanden, så de danner et kryds.
  3. Når træet er brændt sort, lukker du til for den primære luft forrest på ovnen. Husk en pejsehandske.
  4. Juster den sekundære luft efter behov.

Luftregulering i Varde ovne

  1. Den primære lufttilførsel benyttes typisk i starten af opstartsfasen
  2. Den primære luft kan dog ofte også være nødvendig under selve forbrændingen og ved genfyringen.
  3. Den sekundære lufttilførsel bruges til forbrændingsluft under hele fyringen og dermed også til at regulere den varme, ovnen afgiver under forbrændingen.

Trin for trin til fyring i Morsø brændeovne

  1. Stabel små stykker tørt brænde på kryds og tværs i 3-4 etager.
  2. Anbring optændingspuder mellem de små stykker brænde, og sæt ild til optændingspuderne så ilden brænder oppefra og ned.
  3. Luk lågen til.
  4. Når ilden har brændt i et lille stykke tid, tilføjes større stykker brænde, og ilden kan nu brænde.

Billige brændeovne og gode tilbud hos 10-4.dk

Hos 10-4.dk finder du altid nogle af markedets billigtste brændeovne og skorstene, som vi har mærket med: Billigst på Pricerunner. For at gøre det nemt for dig, har vi også markeret de brændeovne og skorstene som er med gratis fragt. Søger du de mest populære brændeovne og skorstene, er de mærkede med: Bestseller. Så gå på opdagelse i vores udvalg af brændeovne og skorstene.

Vil du vide mere?

Få mere nyttig viden i folderen "Det gode liv med ild" fra DAPO (Foreningen af Danske Leverandørere af Pejse og Brændeovne), eller kontakt 10-4.dk for rådgivning om valg af brændeovn. Ring, send en e-mail eller chat med os i dag. Vi glæder os til at høre fra dig.

Hos 10-4.dk har vi også et udvalg af Schiedel Isokern skorstene.

FAQ - Ofte stillede spørgsmål

Hvad koster en brændeovn?

Prisen på en brændeovn varierer betydeligt afhængigt af type, design og funktioner. Generelt kan du finde brændeovne i følgende prislejer:

  • Fritstående brændeovne
    • Disse er meget populære og findes i et bredt udvalg. Priserne starter omkring 6.500 kr. og kan gå op til 18.500 kr.
  • Væghængte brændeovne
    • Disse modeller giver et moderne udseende og koster typisk mellem 11.000 kr. og 13.000 kr.
  • Indbyggede brændeovne
    • Prisen for disse kan variere afhængigt af design og installation, men de ligger ofte i den højere ende af prisskalaen.

Dertil kan komme tilbehør som skortsen, gulvplade, pejsegitter og brændekurv.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Tilmeld vores nyhedsbrev og modtag skarpe tilbud, rådgivning og aviser

Ved tilmelding bekræfter jeg at jeg har læst og accepteret betingelserne for nyhedsmailen

Dette websted er beskyttet af reCAPTCHA, og Googles Googles privatlivspolitik og servicevilkår gælder.