Plæneklipper

En plæneklipper som også er kendt som en græsslåmaskine, er et essentielt redskab for enhver haveejer. Den gør det muligt for dig at holde græsplænen trimmet og velplejet, så din have fremstår flot og indbydende. De fleste plæneklippere er udstyrede med en roterende kniv, der klipper græsset, mens du kører fremad over plænen.

Med en plæneklipper kan du nemt justere græssets højde, så det passer til dine præferencer og haven ser ud præcis, som du ønsker. Uanset størrelsen på din have, er en plæneklipper den bedste løsning til effektiv og præcis græsslåning.

Filter:
Sortering:
68 produkter

Vælg den bedste plæneklipper til din have

Plæneklippere og græsslåmaskiner er afgørende redskaber, når det kommer til at holde din græsplæne pæn og trimmet. Men med så mange forskellige typer plæneklippere på markedet kan det være en udfordring at vælge den rigtige model til din have. Vi vil her gennemgå de forskellige plæneklipperes egenskaber, så du kan træffe en informeret beslutning og finde den bedste plæneklipper til din have. Uanset om du har en lille eller stor have, et stramt budget eller ønsker den bedste komfort, er der en græsslåmaskine, der passer til dine behov.

Du kan også få gode råd, så du kan vælge den rette græsslåmaskine i vores plæneklipper guide.

Hvilke vigtige overvejelser skal du gøre ved køb af plæneklipper?

Når du overvejer at investere i en plæneklipper, er der flere faktorer, du bør tage i betragtning for at sikre, at du vælger den rigtige model til dine behov.

  • Størrelsen på græsplænen 
    • Det er vigtigt at tage højde for, hvor stor din græsplæne er. En større plæne kræver en kraftigere plæneklipper, mens en mindre have nemt kan klares med en mindre, elektrisk model.
  • Klippebredde
    • Klippebredden påvirker, hvor hurtigt du kan slå din græsplæne. En større klippebredde betyder færre ture over græsset, men kan også være sværere at manøvrere i små haver.
  • Drivkraft
    • Overvej om du foretrækker en elektrisk, batteridrevet eller benzinmotor. Elektriske modeller er lettere, støjsvare og udleder ikke udstødningsgasser, mens benzinmodeller ofte er kraftigere og bedre til større områder.
  • Håndtering
    • Komfort og manøvredygtighed er afgørende for en god oplevelse. Tjek, om plæneklipperen har justerbare håndtag og er let at styre.
  • Vedligeholdelse
    • Vælg en model, der er nem at vedligeholde. Overvej, om knivene er lette at udskifte, og om der er behov for regelmæssig service.

Nu kender du hvilke overvejelser du kan tage og inden du vælger plæneklipper, er der et par yderligere overvejelser du skal tage.

  • Er der begrænsninger på plæneklipperens størrelse så den kan være i skuret?
  • Er plæneklipperen konstrueret, så den passer til dig rent ergonomisk?
  • Kan styret indstilles i højden?
  • Er selve grebet i styret udformet, så det er behageligt at holde fast i?
  • Skal det være med bioklip, side- eller bagudkast?
  • Er klippebredden rigtig?

Dette kan måske virke som småting, men når man uge efter uge klipper sin plæne, kan disse faktorer have stor betydning for, at det ikke bliver så opslidende et arbejde. Det er også en stor fordel, hvis plæneklipperen har selvtræk, så du sparer på kræfterne - specielt hvis det er en stor græsplæne du skal slå. 

Ved at tage disse faktorer i betragtning kan du finde den plæneklipper, der passer bedst til dine behov, så du kan nyde en flot og velplejet have med minimal indsats.

Hvilken type plæneklipper skal jeg vælge?

Hos 10-4.dk har vi et kæmpe udvalg af plæneklippere samt græsslåmaskiner og for at gøre det nemmere for dig at få et overblik, så kan vi dele udvalget af op i 4 grupper, afhængigt af hvilket drivmiddel plæneklipperen bruger. Først og fremmest kan de opdeles i motoriserede plæneklippere på el/ledning, batteri eller benzin samt manuelle plæneklippere kaldet håndkraft.

Plæneklipper på el

Plæneklippere på el eller ledning er som udgangspunkt de billigste i klassen og har typisk et lavere støjniveau, er lette at manøvrere og er knap så vedligeholdelseskrævende. Desuden er du uafhængig af at skulle oplade batterier, men til gengæld skal du holde styr på ledningen når du slår græsset, så den ikke bliver klippet over. Modellen er typisk et foretrukket valg til de mindste græsplæner.

Plæneklipper på batteri eller akku

Udvalget af græsslåmaskiner eller plæneklippere på batteri eller akku er stort hos 10-4.dk og prismæssigt fås de i alle prisklasser, afhængigt af specifikationer og komfort. Og der er flere fordele ved at vælge en plæneklipper på batteri.

Støjniveauet er lavt som ved modellerne på ledning, hvilket gør dem velegnede at bruge i bolig- og sommerhusområder. Batteridrevne plæneklippere kræver mindre vedligeholdelse end de tilsvarende plæneklippere på benzin, da de ikke har en motor hvor der skal skiftes olie og tændrør. Samtidig er de lette at starte og kræver ikke en træksnor eller choker. Samtidig er det værd at tage med, at komforten er høj og batterierne kan, afhængig af modellen, klippe græsplæner helt op til 5100 m2.

Desuden er flere mærker herunder Makita, Bosch og Dewalt over tid blevet bedre til at bruge de samme batterier på tværs af værktøjerne, således at du kan klippe græsplænen og samtidig udnytte at du har et ekstra sæt til ladning. Det kan være værd at have med i overvejelserne, når du vælger elværktøj og havemaskiner. En plæneklipper på batteri vælges typisk til mellemstore og store haver, men kan også vælges til de små haver. 

Plæneklipper på benzin

Hvis du har en stor græsplæne, vil du kunne vælge en plæneklipper på benzin, som kan klare de fleste opgaver og udfordringer. Dertil kommer komforten med at plæneklipperen har selvtræk, en kraftig motor og du er uafhængig af en stikkontakt. En benzindrevet plæneklipper har et højere støjniveau, kræver mere vedligeholdelse med skift af olie, tændrør osv. som du kender fra bilen, samt en afbrænding af benzin som udleder udstødningsgasser. Har du en plæneklipper på benzin, får du brug for et udvalg af tilbehør som olie, olieskiftesæt, dunke, tændrør mm. så du nemt kan vedligeholde den. 

Plæneklipper på håndkraft

En plæneklipper på håndkraft eller håndskubber, har sine klare fordele, ved at den giver masser af motion, er uden en motor og som hverken bruger el eller benzin. Desuden klipper den med en cylinder, som klipper græsset pænt over, i stedet for at rive græsset over, som græsslåmaskiner med en rotor gør. Resultatet er en grønnere græsplæne som også foretrækkes, hvis du skal have en rigtig engelsk græsplæne. Modellen på håndkraft er typisk foretrukket, når du har en lille græsplæne.

Køb plæneklipper hos 10-4.dk

Hvilken plæneklipper er bedst?

Hvilken plæneklipper der er bedst, varierer i forhold til dit behov og budget. Men hos 10-4.dk kan vi tage udgangspunkt i hvad kunderne køber, og her er 6 af de mest solgte plæneklippere drevne på akku og ligger i prisintervalllet fra ca. 547,- til 5315,- Du kan lære mere i vores guide til de 6 mest populære plæneklippere.

Hvilken klippebredde skal græsslåmaskinen have?

Græsslåmaskinen klippebredde kan give dig en pejling af, hvilken model du skal vælge, da en stor klippebredde kan gøre arbejdet mere effektivt. Du kan sagtens slå en stor græsplæne effektivt med en mindre græsslåmaskine, hvis der er mange bede, træer og andre hindringer du skal slå uden om, eller hvis den store plæneklipper bliver for tung at arbejde med. 

Forbrugerrådet Tænk har vurderet at du kan bruge følgende tommelfingerregel, når du skal vælge klippebredden:

  • Plænestørrelse på op til 250 m2 - klippebredde på 30 cm
  • Plænestørrelse på 250-400 m2 - klippebredde på 35 cm
  • Plænestørrelse på 400-600 m2 - klippebredde på 40 cm
  • Plænestørrelse på 600-800 m2 - klippebredde på 45 cm
  • Plænestørrelse på 800-1000 m2 - klippebredde på 48 cm
  • Plænestørrelse 1000 m2 og derover - Klippebredde 51+ cm

Her er 5 populære mærker. Køb den perfekte græsslåmaskine

Vi har valgt at have en række forskellige mærker i sortimentet, så du har et udvalg at vælge mellem af dit foretrukne mærke. Her er et lille udpluk.

  1. Makita plæneklippe
    Optimale batterier og ladere som kan bruges på tværs af el-værktøjerne. Stort udvalg med mange funktioner.
  2. Stiga plæneklipper:
    Kraftfulde batterier og lader i pakkerne, mange funktioner og lang tids erfaring.
  3. Bosch plæneklipper:
    Kraftfulde og optimale batterier som kan bruges på tværs af el-værktøjerne. Ergonomiske funktioner og bredt udvalg.
  4. AL-KO plæneklipper:
    Drag fordel af mere end 50 år inden for haveteknik og plæneklipperproduktion. Du får en brugervenlig plæneklipper med god teknik, klippehøjdejustering, fremdrift, nøglestart, aerodynamisk græsopsamler, letkørende hjul og bioklipfunktion.
  5. Black & Decker plæneklipper:
    Den elektriske plæneklipper er let, kraftfuld og udstyret med en nem og enkel højdejustering, komfortabelt håndtag til nem betjening og sammenklappeligt håndtag til opbevaring.

Plæneklippere på tilbud og til skarpe priser

Vi har hos 10-4.dk altid gode priser på plæneklippere og græsslåmaskiner og for at gøre det nemt for dig, så har vi udvalgte modeller på kampagne som du kan finde via mærket 'Kampagne'. Mærket 'Bestseller' fortæller dig at modellen er en af vores mest populære. Søger du de bedste priser, kan du gå efter mærket 'Billigst på Pricerunner', hvor du får nogle af vores mest populære modeller til de bedste priser. 

3 trin til den bedste klipning af din græsplæne

Trin 1. Sørg for at have plæneklipperens batteri fuldt opladet eller frisk benzin i tanken. Græsplænen har det bedst af at blive klippet regelmæssigt, så græsset ikke bliver for langt og samtidig bliver græsset stimuleret til vækst. 

Trin 2. Juster klippehøjden på græsslåmaskinen til den ønskede højde f.eks. 2,5-3,5 cm højde. Undgå at klippe græsset for lavt, da det bliver stresset og udkrudtet i plænen vinder frem. I slutningen af efteråret hvor græsslåningssæsonen slutter, sættes klippehøjden op til f.eks. 3,5-4,5 cm, så du undgår frostskader. 

Trin 3. Lad gerne det afklippede græs ligge på plænen da det gøder plænen og aktiverer plænens regnorme mm. Bioklip som skærer græsstråene i finere dele, er en fordel, da de nedbrydes hurtigere. Alternativt kan du gøde plænen.

Hvis du vil vide mere om hvilke fordele der er ved plæneklippere med bagudkast, bioklip og sideudkast, så kan du få mere viden i vores guide til hvad er bioklip og hvilke fordele får du i græsplænen?

Øvrige spørgsmål? Få gratis hjælp!

Hos 10-4 er vi altid klar til at besvare dine spørgsmål, og til at hjælpe dig med at finde den plæneklipper fra Bosch, Makita, Al-Ko, Stiga mm, der passer bedst til dig og dine behov.

Send en e-mail eller chat med os i dag - vi glæder os til at høre fra dig!

Se også vores udvalg af Plæneklippertilbehørhækkeklippere | Buskryddere | Robotplæneklippere

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Tilmeld vores nyhedsbrev og modtag skarpe tilbud, rådgivning og aviser

Ved tilmelding bekræfter jeg at jeg har læst og accepteret betingelserne for nyhedsmailen

Dette websted er beskyttet af reCAPTCHA, og Googles Googles privatlivspolitik og servicevilkår gælder.