Dana window putty 685 290 ml

685290
Dana window putty 685
  • Varenummer: 2157807
  • EAN: 5701054018892
159,95kr.
pr. stk.
På lager 1-2 hverdage Fragtpris: 45,00
Varenummer
Pris:

Produkt

Window Putty 685 er en hurtigtørrende vejrbestandig kit med minimalt svind. Den anvendes til kitning af vinduer og reparation af kitfals. Den hæfter på træ, glas, maling, pvc, galvaniseret jern og en række andre overflader.

Window Putty 685 hærder via fugt fra luften til en elastisk masse og kan overmales med de fleste vandbaserede- og visse alkrylmalinger.

Forberedelse: kontaktfladerne skal være rene og fri for støv, fedt og olie. Fugtige men ikke våde overflader kan accepteres. Kitten hæfter til de fleste malede og umalede overflader uden brug af primer. Det anbefales at lave en vedhæftningstest specielt inden igangsætning af større opgaver.

Anvendelsestemperatur: minimum +5 °C. Ved anvendelse i kolde temperaturer, vil kitten få en forlænget hærdetid. En forlænget hærdetid øger risikoen for at kitten udsættes for skadelige påvirkninger fra fx fingre under håndtering, vinduespudsning, kemikaliers reaktion med kitten.

Påføring: Window Putty 685 påføres med fugepistol. Hjørnerne rettes til med kitkniv, som trækkes mod hjørnet. Kan også skrabes med silikonespartel, eller glittes med fugepind.

Efterglatning: glittes som en almindelig fuge med fugepind og glittevæske mens overfladen stadig er åben.

Tørretid: Danner hinde efter ca. 20 minutter afhængig af luftfugtighed og temperatur. Overfladetør efter 1 – 2 timer ved 20 °C og 50% relativ luftfugtighed. Både temperatur og luftfugtighed har indflydelse på hærdetiden. Gennemhærder med ca. 2-3 mm pr døgn ved 20 °C og 50% relativ luftfugtighed.

Maling: Window Putty 685 behøver ikke overmaling men kan overmales ca. et døgn efter kitning. Erfaringsmæssigt fungerer vandbaserede malinger som akrylmaling og kombinerede akryl/alkyd-emulsionsmalinger. Nogle malingstyper kræver flere stryg før kitten er helt dækket. Visse alkydmalinger kan også anvendes. Test kræves i alle tilfælde. Hvis malingen ikke er tør på overfladen efter maksimalt en uge, bør den ikke anvendes. Maling ovenpå kitten kan ikke garanteres at opnå samme glans som på træværket. Sprækker i malingen ovenpå kitten kan opstå hvis malingen ikke er lige så elastisk som kitten, da kitten er elastisk og vil kunne optage eventuelle bevægelser i vinduet.

Gulning: kitten kan i særlige tilfælde gulne, hvis den bliver udsat for påvirkning fra visse kemikalier, (fx vegetabilsk terpentin og linoliemaling). Vær særligt opmærksom på ikke at indpakke nye vinduer for tidligt, f.eks i forbindelse med fragt eller oplagring.

Rengøring: uhærdet masse fjernes med Wipes 915 eller terpentin. Hærdet kit fjernes mekanisk.

Produktspecifikationer for Window Putty 685

  • Type: Fugthærdende, neutral Silan Modificeret Polymer (SMP), 1-komponent
  • Vægtfylde: ca. 1,4 kg/l
  • Holdbarhed: 12 måneder i uåbnet emballage ved tør og kølig opbevaring.
  • Svind: ca. 2-5%
  • Hårdhed: ca 43-53 Shore A

Downloads

Anchor for upsale scroll

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Tilmeld vores nyhedsbrev og modtag skarpe tilbud, rådgivning og aviser

Ved tilmelding bekræfter jeg at jeg har læst og accepteret betingelserne for nyhedsmailen

Dette websted er beskyttet af reCAPTCHA, og Googles Googles privatlivspolitik og servicevilkår gælder.