10. feb. 2025

Vælg den rette industristøvsuger

Støvklasseguide: Find den rette støvsuger til dit arbejde

Når du arbejder med værktøj, der skaber støv, er det afgørende at vælge den rette støvsuger for at beskytte både dit helbred og dit arbejdsmiljø. Men hvordan ved du, hvilken støvklasse der passer til dine behov?

I denne guide gennemgår vi de forskellige støvklasser – L, M og H – så du nemt kan finde ud af, hvilken type støvsuger du skal bruge til netop dit arbejde. Uanset om du håndterer almindeligt husstøv, træstøv eller sundhedsskadeligt byggestøv, giver vi dig den nødvendige viden til at træffe det rigtige valg. Læs videre og bliv klogere på, hvorfor det ikke kun handler om at fjerne støv, men også om at beskytte din sundhed og opretholde et sikkert arbejdsmiljø.

Se udvalget af industristøvsugere

Hvilken støvklasse passer til dit behov?

Støv er inddelt i forskellige støvklasser alt efter hvor støvet kommer fra, for at karakterisere støv og vurdere de potentielle sundhedsrisici. Støvklasser bruges til at angive, hvor farligt støv er. Jo farligere støvet og affaldet er, jo mere kræves der af din industristøvsuger. Det er derfor vigtigt, at du vælger en industristøvsuger, som er egnet til dit formål.

 

 

 

Støvklasse L

Støvklasse L - Ufarligt støv

Støvklasse L refererer til en lavere grad af filtreringsevne i støvsugere, da disse industristøvsugere er beregnet til ufarligt og almindeligt støv som f.eks. husstøv, jord og lignende, der ikke er sundhedsskadeligt, da det ikke udgør nogen sundhedsrisiko ved indånding, men stadig kræver beskyttelse.

Støvsugerne i støvklasse L er derfor beregnet til almindelig rengøring i husholdningen, lette industrielle miljøer, på kontorer m.m., hvor støvet ikke er farligt for arbejderne

Støvklasse M

Støvklasse M – Farligt støv

Støvklasse M støvsugere er velegnede til moderat farligt støv, der findes på byggepladsen.

Med M-klassen er du sikker på, at 99,9 procent af partiklerne bliver opsamlet i filteret og giver et sikkert arbejdsmiljø.

Støvklasse M kan f.eks. bruges til træstøv fra nåletræer, støv fra spartelmasse, fyldemasse, lak, gips, cement, beton, fliseklæb eller maling som f.eks. oliemaling eller kvartsholdige materialer som f.eks. grus og sand.

Støvklasse H

Støvklasse H – Kræftfremkaldende støv

Støvklasse H er støvsugere med den højeste filtreringsevne, der gør dem velegnede til at beskytte mod alvorlige sundhedsrisici.

Hermed er støvsugere fra støvklasse H også særdeles velegnet til byggepladsen.

Støvsugere i støvklasse H beskytter mod kræftfremkaldende støv, f.eks. træstøv fra løvtræer eller respirabelt kvarts.

Støv med kræft- og sygdomsfremkaldende partikler samt støv med skimmelsporer, blyholdigt støv, asbest, mineralske fibre, bitumen og syntetiske mineralske fibre som f.eks. glasuld.

Sundhedsmæssige konsekvenser ved støvudsættelse

Støvudsættelse kan have en række sundhedsmæssige konsekvenser, især hvis det indebærer eksponering for farlige eller sundhedsskadelige støvpartikler. De potentielle sundhedsmæssige konsekvenser af støvudsættelse kan omfatte:

  • Luftvejssygdomme
    • Indånding af støvpartikler kan irritere luftvejene og føre til akutte og kroniske tilstande som hoste, bronkitis, astma og kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL). Støveksponering kan forværre eksisterende luftvejssygdomme og øge risikoen for infektioner.
  • Lungesygdomme
    • Ved langvarig eksponering for bestemte typer støv, som f.eks. asbest, kvarts eller kulstøv, kan alvorlige lungesygdomme som silikose, asbestose og kulstofsorte i lungerne udvikle sig. Disse sygdomme kan have livslange konsekvenser og øge risikoen for lungekræft.
  • Allergiske reaktioner
    • Nogle støvpartikler kan indeholde allergener, der udløser allergiske reaktioner hos følsomme individer. Dette kan inkludere symptomer som nældefeber, rhinitis og eksem.
  • Forværret helbredstilstand
    • Personer med eksisterende helbredstilstande som hjerte-/lungesygdomme eller diabetes kan opleve forværret tilstand som følge af støveksponering.

Beskyttelse mod støv

For at minimere risikoen for sundhedsmæssige konsekvenser forbundet med støvudsættelse er det vigtigt at træffe passende sikkerhedsforanstaltninger for at beskytte mod støv og dets sundhedsrisici. 

Brug af personligt sikkerhedsudstyr som åndedrætsværn, beskyttelsesdragter, arbejdshandsker og øjenbeskyttelse kan være effektivt, hvor især åndedrætsværn er effektive til at holde støvet væk fra lungerne. 

Generel rengøring af arbejdsområdet og brugen af ordentlig ventilation samt aftrækssystemer for at fjerne støv fra arbejdsområdet hjælper også med at beskytte mod støv.

Find den rette industristøvsuger til dit arbejde

Når du skal vælge en industristøvsuger, er det afgørende at matche den med de materialer og den type støv, du arbejder med. En forkert støvsuger kan resultere i ineffektiv opsamling, øget vedligeholdelse og i værste fald sundhedsrisici. Derfor er det vigtigt at tage flere faktorer i betragtning, så du får den bedste løsning til dit behov.

Det første skridt er at vælge den korrekte støvklasse. Arbejder du som beskrevet ovenfor, med almindeligt støv kan en støvsuger i L-klassen være tilstrækkelig. Håndterer du farligere partikler, kræver det en M-klasse støvsuger, der har et mere effektivt filter. Hvis du arbejder med sundhedsskadeligt støv, er en H-klasse støvsuger nødvendig, da den har de højeste sikkerhedskrav og det mest avancerede filtersystem.

Beholderkapaciteten spiller også en stor rolle. Hvis du ofte suger store mængder støv og snavs op, bør du vælge en støvsuger med en rummelig beholder, så du undgår hyppig tømning. Skal du transportere støvsugeren mellem forskellige arbejdssteder, kan en mere kompakt model være en fordel.

Filtrering og automatisk filterrens er også vigtigt for at sikre en effektiv og vedvarende sugeevne. Mange industristøvsugere er udstyrede med et system til automatisk rensning af filtret, hvilket forlænger maskinens levetid og minimerer vedligeholdelse.

Endelig bør du overveje brugervenligheden. Funktioner som lang ledning eller batteri, robust konstruktion og let håndtering kan gøre en stor forskel i din daglige arbejdsrutine. Hvis du ofte bruger el-værktøj, kan det også være en fordel med en støvsuger, der har en automatisk start-stop funktion, så den tænder, når du bruger dit værktøj.

Ved at tage højde for disse faktorer sikrer du, at du vælger en industristøvsuger, der ikke kun fjerner støv effektivt, men også beskytter dit helbred og optimerer din arbejdsdag.

Se udvalget af industristøvsugere

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Tilmeld vores nyhedsbrev og modtag skarpe tilbud, rådgivning og aviser

Ved tilmelding bekræfter jeg at jeg har læst og accepteret betingelserne for nyhedsmailen

Dette websted er beskyttet af reCAPTCHA, og Googles Googles privatlivspolitik og servicevilkår gælder.