5. jul. 2024
Guide til valg af havehegn
Læsetid: ca. 13 minutter
Et havehegn kan bruges til flere ting. Det kan bruges til at skærme haven af for vind og nysgerrige forbipasserende, og det kan bruges til at skabe hyggelige rum til afslapning og samvær. Mulighederne er mange med et hegn, og det kan være svært at vide, hvilken slags man skal vælge for at få opfyldt sine behov. Det er også vigtigt, at tage hegnets udtryk med i sine overvejelser, spørge sig selv, om det passer til huset og haven? Du kan også finde en praktisk havelåge i de fleste varianter af havehegn.
Derfor har vi hos 10-4.dk lavet en guide, som beskriver hvilke muligheder, der findes på markedet, så du kan få et overblik og tage den rigtige beslutning. Hegn, havehegn, stakit eller plankeværk, så kan du finde det her i denne guide.
Guiden vil først gennemgå de forskellige materialer samt typer af hegn, og hvilket niveau af vedligeholdelse der er forbundet med dem. Til slut vil der blive talt om de forskellige mærker, efterfulgt af et kort overblik over hvilke love og regler der gælder, når du skal sætte et hegn op.
Når du skal have et hegn, så kan du få det i mange forskellige materialer og med forskellige typer af behandling. Det kan være svært at finde rundt i, og svært at gennemskue hvad betydningen af de forskellige behandlinger har, for den fremtidige vedligeholdelse af hegnet. Vi gennemgår derfor både materialerne og behandlingerne, så du får et indblik i, hvad der passer til dig og dit behov. Læs også vores guide til valg af det perfekte vedligeholdelsesfrie hegn.
Står du over for at vælge det perfekte hegn til din have, men føler dig overvældet af mulighederne? Du er ikke alene. Valget af det rigtige hegn kan forvandle din have fra almindelig til ekstraordinær, skabe privatliv, sikkerhed og tilføje et strejf af stil. Derfor har vi lavet en guide hvor du får inspiration til de 10 mest populære hegn.
Komposithegn
Komposithegn er en af de mest praktiske, der findes på markedet. Komposithegn er lavet af såkaldte kompositbrædder, som består af træ, plastik og bindingsmateriale. Plastikken er til for at gøre brædderne nemmere at vedligeholde, og så er det genanvendt plast opblandet med andre emner der bruges. Du får et vedligeholdelsesfrit hegn, som kan modstå træspisende insekter, og som har en levetid på omkring 20 til 25 år. Komposithegn fås oftest i en stilren grå farve, som passer til nyere huse eller moderniserede parcelhuse. Hegnet er nemt at samle med de lette kompositbrædder og de prægalvaniserede rammer. Brædderne kan desuden kortes af i højden og i bredden, for at tilpasse hegnet til netop din have.
Vedligeholdelse
Med et komposithegn slipper du for tidskrævende vedligeholdelse. Udover en eventuel afvaskning med vand og sæbe en gang imellem, er der nemlig ikke nogen vedligeholdelse forbundet med det.
Polyrattan
Polyrattan er et vedligeholdelsesfrit plastmateriale som bruges til nogle meget flotte og praktiske hegn. Polyrattan er stærkt og restant overfor forskellige temperaturer og UV stråler, hvilket betyder at det kan holde til at stå udenfor hele året rundt. Polyrattan flettes sammen, for at lave både hegn og havemøbler, på grund af holdbarheden.
Vedligeholdelse
Polyrattan kræver ikke nogen direkte vedligeholdelse ud over at bliver spulet af og rengjort en gang imellem. Det er altså et meget praktisk materiale, som passer godt til dem som ikke har lyst til at bruge en masse tid på vedligeholdelse.
Metal
Når det kommer til hegn af metal, stål eller jern så er det selvfølgelig vigtigt at det enten er galvaniseret, pulverlakeret eller har en anden slags overfladebehandling for at det kan holde til det danske vejr uden at ruste. Denne type hegn fås både i mere solide modeller og meget tynde trådhegn, som man nærmest ikke ligger mærke til. Hegn af metal passer godt til forhaven, da den ikke skærmer alt for meget af og giver et pænt udtryk.
Vedligeholdelse
Metalhegn skal ikke behandles med noget som helst efter det er sat op. Det er 100% vedligeholdelsesfrit. Det eneste som kan blive nødvendigt, er at det bliver spulet ned, hvis der kommer fuglelort eller andet snavs på.
Trykimprægneret træ
Et meget populært valg er hegn lavet af trykimprægneret træ. Som navnet antyder, så er det en form for træ, ofte fyrretræ, som har gennemgået en imprægneringsproces. Imprægneringen hjælper med at beskytte træet imod forrådnelse, svamp og insekter. Træet holder i 20 til 25 år hvilket ofte er meget mere end normalt træ uden trykimprægnering. Træet fås typisk umalet og giver derfor et naturligt udseende som passer til næsten alle hjem.
Vedligeholdelse
Generelt kan man sige at der ikke er behov for særligt meget vedligeholdelse af trykimprægneret træ, da det i forvejen er blevet gjort meget modstandsdygtigt overfor regn, vind og svamp. Hvis man vil være på den sikre side, kan man dog vælge at give træet en overfladebehandling alligevel.
Vælger du at give træet en overfladebehandling, skal det være tørt og hertil kan det være en god ide at anskaffe en fugtmåler. Træ som virker tørt udadtil, kan nemlig stadigvæk have en høj fugtighed inden i. Fugtindholdet i træet skal være under 18% for at det er tørt nok og med en fugtmåler er du sikker på, at du ikke behandler vådt træ. Hvis du kommer til at behandle vådt træ, er risikoen stor for at behandlingen sprækker og træet bliver sårbart. Det er vigtigt at imprægneringen får lov til at side uforstyrret i omkring 5 uger, før der gives en overfladebehandling.
Grundmalet (træ)
Når et hegn er grundmalet, betyder det at det er malet 2 gange. Når der er lagt grundmaling på, så er den rå overflade blevet ”mættet”, da den har fået lov til at suge en masse af malingen. Det giver en bedre glans når det endelige lag lægges på, da træet i forvejen har suget af grundlaget. Ved at male det 2 gange forlænger man også holdbarheden på hegnet, da malingen kommer til at sidde bedre fast. Grundmaling giver altså både et bedre udseende og en længere holdbarhed. Grundmalet træ fås typisk i sorte eller hvide farver, hvilket passer godt til både moderne og klassiske hjem.
Vedligeholdelse
Hegnet bør rengøres jævnligt for at fjerne sporer og næringsstoffer, som kan blive til alger og svamp, der er meget skadeligt for træet, hvis de ikke fjernes.
Når træværket på et tidspunkt bliver slidt og malingen begynder at skalle af, så er det tid til at behandle det. Til at starte med sliber man ned til friskt træ. Når træet er bart og tørt, med en fugtighed på under 18%, grundes det med trægrunder. Trægrunder er det som beskytter mod svamp og forrådnelse. Når behandlingen er tør, er træet klar til at blive malet. Man kan passende give træet en gang grundmaling igen, før det endelige lag lægges på, for at få det pæne udtryk tilbage.
Fungicidbehandlet (træ)
Når et hegn er fungicidbehandlet, betyder det at det har fået en behandling mod forskellige typer af svamp. Behandlingen hjælper med at slå svamp ihjel før den overhovedet kan opstå. Det er en ekstra beskyttelse for at sikre at dit træhegn kan holde i meget lang tid.
Man kan finde hegn på markedet som både er trykimprægneret, grundmalet og fungicidbehandlet. Det betyder selvfølgelig bare at træet er ekstra godt dækket ind mod skadelige alger og andet.
Faste hegn og plankeværker
Faste hegn og plankeværker skærmer helt tæt af, så du undgår nysgerrige blikke. Afskærmning gælder naturligvis også den modsatte vej, så vær opmærksom på dette hvis du har en udsigt som du ikke vil af med. Det faste og tætte hegn er god til at opdele haven og skabe små kroge, med en masse hygge. Faste hegn giver altså både et majestætisk udseende med en masse læ og en god indramning af haven.
Stakitter
Stakitter fungerer mere som en indramning til haven, end en afskærmning mod nysgerrige blikke, da der er mellemrum mellem stakittets tremmer. Med mellemrummet kommer stakittet til at bryde vinden, hvilket resulterer i at der kommer mindre vind og blæst i haven. Stakittet giver haven et let udtryk, med frit udsyn til omgivelserne, så der kommer luft til omgivelserne. Stakitterne kan fås i både malet og råt træ, så du har frihed til selv at bestemme hvilket udtryk du vil give til din have.
Trådhegn og espalier
Trådhegn kan bruges til at ramme hække ind og er særligt brugbart hvis man har en hund, som ellers ville stikke af igennem hækken. Her er der ingen afskærmning eller mærkbar effekt på vinden. Det er blot hvis du skal have rammet en hæk ind eller sørge for at dine kæledyr ikke flygter at du skal have et trådhegn.
Hvis du vil have noget let ligesom et trådhegn, men noget mere stilrent så foreslår vi at du køber espalier. Espalier er et metaltrådshegn som holdes sammen af stolper. Det giver et pænt udseende til haven, uden at der bliver blokeret noget udsyn.
Glashegn
Glashegn er en solid og stilren løsning. Som navnet antyder så består hegnet af glas som er rammet ind i en stålramme. Glasshegnet giver dig mulighed for at skærme af overfor vind og vejr uden at du får blokeret udsynet til haven eller naturen. Glashegn har et meget rent og poleret look og går derfor til bedst til nyere og mere moderne huse. Glashegn kan godt komme til at se malplaceret ud hvis de bruges på en ældre bolig.
Læhegn
Med et læhegn kan du få et utroligt funktionelt hegn, som du kan trække ud og folde sammen som det passer dig. Det er særligt godt til terrasser hvor man enten vil skærme af for vind eller lurende blikke. Med udtrækssejlet kan du bare trække sejlet ud for at dække.
Læhegn kan også bidrage til at reducere støj og skabe en mere fredelig omgivelse. Det er ideelt til at skabe en afskærmning langs en travl vej eller i nærheden af naboer.
Stolper
Den første mulighed er at du sætter hegnet fast med stolper. Dette er den mest almindelige og solide løsning som passer til dig som ved hvor du skal have dit hegn til at stå hver dag de næste mange år. Stolperne skal graves forholdsvist dybt ned i jorden for at hegnet kan modstå de stærke vinde som der nogle gange opstår i Danmark.
Flytbare fødder
Den anden mulighed at montere dit hegn på er med flytbare fødder. Med de flytbare fødder i trend serien fra PLUS kan du flytte rundt på dit hegn som du har lyst til, så du får meget mere frihed i forhold til at bestemme hvor hegnet skal stå.
Love og regler
Der er selvfølgelig love og regler som gælder når der skal sættes hegn, plankeværk eller stakit op. Regler og love findes generelt på grundejerforenings eller kommunalt niveau. Din grundejerforening kan have udskrevet særlige bestemmelser omkring hvilke hegn man må sætte op. Din kommune kan have regler for at bevare udseendet og arkitekturen i et område, som har betydning for hvilken type hegn du må sætte op. Der kan også være servitutter på grunden som bestemmer hvor høje hegn må være, samt hvor tætte de må være på veje, for at sikre et godt udsyn og undgå ulykker. Det er altså vigtigt at du undersøger hvilke regler der er i din by og i din forening inden du køber et hegn, så du ikke bliver tvunget til at rive det ned igen.
Hvis hegnet skal sættes op i skel, dvs. imellem din og din nabos have, så skal i have en aftale hvor i er enige om hvordan det skal være. Generelt deler naboerne udgifterne til et hegn lige op imellem sig, med mindre andet aftales. Det kan være at den ene vil have et dyrere hegn end den anden, så kan man aftale at man deler udgifterne 30-70 eller på anden vis. Det samme gælder vedligeholdelsen af hegnet. Hvis der er ting som dig og din nabo ikke kan blive enige om så kan i kontakte enten hegnssynet eller en landinspektør, som kan hjælpe jer med at fastsætte hvilke regler der gælder og hvem der har ret.
Maling og vedligeholdelse
Det er vigtigt at du beskytter dit hegn med det rigtige maling og træbeskyttelse, det har vi naturligvis også på 10-4.dk. Vi har et stort udvalg af maling og træbeskyttelse fra Gori som kan hjælpe dig med at holde dit hegn, stakit eller plankeværk sundt og pænt i mange år.
Spørgsmål? Få gratis hjælp!
Vi håber på at du fik svaret på dine spørgsmål og blev mere afklaret med hvilken type hegn som passer bedst til dig og dit hjem. Hvis du stadigvæk har spørgsmål, så vil vi rigtigt gerne høre fra dig i vores kundeservice, som du skrive til i chatten eller på mail.