27. jan. 2025

Vælg den rette græstrimmer hos 10-4.dk

Find den rette græstrimmer – gør haven nemmere at vedligeholde

Læsetid: ca. 10 minutter

Drømmer du om en pæn og velplejet have uden besværet med en manuel trimning? En græstrimmer er det perfekte redskab til at gøre arbejdet lettere og mere effektivt. I denne guide hjælper vi dig med at finde den græstrimmer, der passer til netop dine behov. Du bliver klogere på alt fra forskellene mellem elektriske, batteridrevne og benzindrevne modeller til, hvordan du vælger en trimmer, der kan klare både græskanter, buskadser og svære terræner. Læs med og bliv godt klædt på til at gøre havearbejdet både lettere og sjovere!

Guidens indhold:

Se udvalget af græstrimmere

Hvilken græstrimmer kan jeg vælge?

Valget af den rigtige græstrimmer afhænger af flere faktorer, herunder størrelsen af dit græsområde, de forskellige græstyper, dine personlige præferencer og dit budget. Her er flere typer græstrimmere, som du kan overveje.

Vælg den rette græstrimmer hos 10-4.dk

Den elektriske græstrimmer

Den elektriske græstrimmer er perfekt til mindre haver, da dens rækkevidde er begrænset af ledningens omfang. Derudover er den elektriske græstrimmer blandt de billigste på markedet og derfor også ideel til dig, som ikke vil bruge en formue på en ny græstrimmer. Den elektriske græstrimmer har en lav vægt samt et lavere støjniveau, hvilket gør det mere behageligt at få kanterne til at se skarpe ud.

Fordele

  • Støjsvag
  • Letvægt
  • Nem at anvende
  • Kræver minimal vedligeholdelse
  • Prisvenlig

Ulemper

  • Begrænset af ledning
  • Kræver strømkilde

 

Vælg den rette græstrimmer hos 10-4.dk

Den batteridrevne græstrimmer

Hvis du vælger den batteridrevne græstrimmer får du et mere fleksibelt værktøj til trimning af dine kanter. Det er ikke nødvendigt at tænke over rækkevidden, da batteriet driver græstrimmeren og du kan trimme kanten nemt og hurtigt. Her kan udfordringen være batteriets brugstid som kan være kort, dette variere dog fra mærke og modeltype. Brugstiden på et batteri er som regel mellem 1-4 timer. Så hvis du har en stor have, skal du tage højde for brugstiden på batteriet og vælge en batteridreven græstrimmer med en brugstid i den høje ende. Ligesom den elektriske græstrimmer får du her en letvægts græstrimmer, uden et højt støjniveau og også i en fornuftig prisklasse. Batteriet medfølger ikke i alle batteridrevne græstrimmer, hvilket betyder dette skal tilkøbes. Derfor skal man være opmærksom, hvis man køber en batteridreven græstrimmer, da tilkøbet af batteriet kan højne prisen en del.

Fordele

  • Trådløs frihed
  • Opladelige batterier
  • Lette og bærbare

Ulemper

  • Begrænset driftstid
  • Kan være dyerere end elektriske trimmere
  • Begrænset batterikapacitet

 

Vælg den rette græstrimmer hos 10-4.dk

Den benzindrevne græstrimmer: Buskrydderen

Den benzindrevne græstrimmer eller buskrydder som den også kaldes, har et robust skæresystem, en højere ydeevne og så kan den klare tykkere vegetation. Den er samtidig fleksibel, da den kan udstyres med flere skæresystemer og skal ikke tage hensyn til en ledning eller et batteri. Til gengæld er den i modsætning til både den batteridrevne og elektriske græstrimmer tungere og har et højere støjniveau. Prisniveauet på den benzindrevne græstrimmer er ofte højere end de to andre typer. Denne græstrimmer passer bedst til store haver, hvor der er tæt bevoksning, mange kanter og områder som plæneklipperen ikke kan nå.

Fordele

  • Kraftfuld
  • Velegnet til store græsplæner og/eller højt græs.
  • Uafhængig af strømkilder.
  • Kan trimme græs samt mere krævende opgaver som små buske og tynde grene.

Ulemper

  • Larmende.
  • Tung.
  • Kræver mere vedligeholdelse.

Ting du bør overveje inden du køber en ny græstrimmer

At vælge den rigtige græstrimmer handler ikke kun om motorens styrke eller skæresystemet – der er flere vigtige faktorer, der kan gøre en stor forskel for din oplevelse. Skal din græstrimmer være let og nem at manøvrere, eller prioriterer du lang batterilevetid? Overvejelser som vægt, støjniveau og vedligeholdelse kan være afgørende for, at du får mest muligt ud af dit køb. Herunder guider vi dig til de vigtigste ting at tænke over, så du kan vælge den helt rigtige græstrimmer til dine behov.

Vælg den rette græstrimmer hos 10-4.dk

Hvilket formål skal græstrimmeren bruges til?

Græstrimmeren kan nemlig benyttes til både at trimme græs og bevoksning langs huset, rundt om træer og buske og diverse kanter, der er svært at nå med plæneklipperen.

Når man skal trimme græs og bevoksning, kan man sagtens anvende alle tre typer af græstrimmere, da valget så mere afhænger af størrelsen på din have, og hvor ofte du bruger græstrimmeren.

Derudover kan græstrimmeren benyttes til at rydde op i et tilvokset område, der måske er kommet lidt ud af kontrol. Her vil det igen afhænge af, hvor stort området er, og hvor ofte du benytter din græstrimmer, altså hvor bevokset området er.

Vælg den rette græstrimmer hos 10-4.dk

Hvor stor er din have?

Har du store områder og mange kanter, er det en fordel at vælge en buskrydder, som er fleksibel og har en lang levetid. Her vil det normalt være mest fordelagtigt at vælge den benzin- eller batteridrevne buskrydder, da den har en længere levetid, kan bruge klinger og er mere robust. Alternativt kan du vælge en græstrimmer på batteri med stor power.

Har du en gennemsnitlig græsplæne, hvor størrelsen og mængden af bevoksede områder og kanter der skal trimmes er almindelig, er den batteridrevne græstrimmer et godt valg. Den er fleksibel og har en lav vægt, som gør det nemmere at trimme kanterne. Vælg en af de mindre batteridrevne græstrimmere.

Hvis det derimod er små bevoksninger eller få kanter der skal trimmes, kan man vælge en mindre fleksibel græstrimmer som heller ikke koster dig en formue.

Her er specielt den elektriske græstrimmer et godt valg, men vil man ikke begrænses af ledningen kan man sagtens vælge den batteridrevne græstrimmer.

Vælg den rette græstrimmer hos 10-4.dk

Hvor ofte anvender du din græstrimmer?

Er du typen der klipper og passer din plæne ofte, har du brug for en mindre kraftig græstrimmer som enten er el- eller batteridrevet.

Er du derimod typen der ikke slår græs hver uge, er en kraftigere benzindrevet model et mere oplagt valg. 

Hvis du forventer at skulle bruge din græstrimmer hyppigt, kan du med fordel skaffe dig en græstrimmer der kan indstilles i længden. Derudover skal græstrimmeren have både hånd- og støttegreb, der sikrer dig en god ergonomi og balance. Det kan også være en fordel hvis trimmerens hoved kan vendes, så det står på højkant, hvis du fx skal skære græskanten ind mod et bed.

Valget af græstrimmer afhænger altså af størrelse på din have, men også hvilket formål du skal bruge græstrimmeren til, og hvor ofte du klipper dit græs.

 

Hvilket mærke skal du vælge?

En sidste overvejelse i forbindelse med valg af ny græstrimmer er mærket.

Der findes mange græstrimmere fra forskellige mærker og leverandører, og det kan være svært at tage stilling til, hvilket mærke der lever op til dine krav og behov. Derfor er næste step, at finde det mærke som har den græstrimmer, der matcher dine ønsker og behov bedst.

  • Bosch græstrimmere
    • Igennem mange generationer har Bosch lettet hverdagen for mange med deres hvidevarer og husholdningsprodukter. Mærket Bosch fokusere mere på de løsninger som giver brugerne mest værdi frem for teknologien. Bosch produkter kan hjælpe til at husarbejdet bliver klaret hurtigere og nemmere. Som Europas førende mærke indenfor hvidevare, står Bosch for kompromisløs kvalitet, teknisk perfektion og absolut pålidelighed.
    • Se udvalget af Bosch græstrimmere.
  • Al-KO græstrimmere
    • AL-KO er et af de fortrukne varemærker i forbindelse med havepasningen for mange husstande verden over. AL-KO tilbyder et komplet udvalg af havemaskiner, der er behov for, når det gælder om at holde og passe haven. Græstrimmeren er fleksibel i alle retninger med trimmerhovedet, der kan dreje hele vejen rundt. Med bøjle og kørehjul som gør at du trykt kan trimme haven.
    • Se udvalget af AL-KO græstrimmere.
  • Black&Decker græstrimmere
    • Black&Decker har siden 1910 været på forkant med gør-det-selv produktinnovation. Black&Decker var den første der kom med en ledningsløs boremaskine og hækkeklipper. Disse har givet inspirationen til andre ledningsløse værktøjer og husholdningsprodukter som f.eks. græstrimmeren, der gør de huslige pligter lidt sjovere og nemmere.
    • Se udvalget af Black&Decker græstrimmere.
  • Dewalt græstrimmere
    • Dewalt har i over 70 år haft et godt ry for design, udvikling og produktion af kraftfulde maskiner. Dewalt har en vis standard for kvalitet og holdbarhed som har skabt et yderligere ry blandt eksempelvis håndværkere for at være præcise, robuste og pålidelige. 
    • Se udvalget af Dewalt græstrimmere.
  • Makita græstrimmere
    • Makita er en stor virksomhed der har mere end 100 års erfaring udelukkende indenfor professionelt elværktøj. Makita har derfor stor erfaring og ekspertise inden for netop dette område. Makitas produkter har en høj kvalitet og ligger i top blandt de bedste i nogle af deres produkter.
    • Se udvalget af Makita græstrimmere.
  • Stiga græstrimmere
    • Stiga har mere end 80 års erfaring i innovative forbrugerprodukter, som er kendetegnet ved høj kvalitet og fremragende ydelse. Stiga har en mission om at levere haveredskaber  af første klasse med høj sikkerhed, ergonomisk udformning og høj brugervenlighed.
    • Se udvalget af Stiga græstrimmere.

 

Fiskars kantskærer hos 10-4.dk

Skab skarpe kanter i haven - Den manuelle kantskærer

Vil du give din have et skarpt og professionelt look? Så er haveredskabet kantskærer det perfekte værktøj til at opnå præcise og veldefinerede kanter langs græsplænen, bede og stier. Modsat en græstrimmer, der kan være alsidig, er en kantskærer specifik designet til at skabe flotte og præcise linjer, som virkelig fremhæver havens detaljer.

Hvornår er en kantskærer en fordel?

  • Langs flisegange og terrasser, hvor den skaber helt lige linjer uden at beskadige fliser eller belægning.
  • Ved græskanter og bede, hvor den holder kanterne skarpe og adskiller græsset fra blomsterbede eller andre områder.
  • Når detaljeniveauet tæller i haven, hvor præcision og æstetik har høj prioritet.
  • Ved større områder er den effektiv til vedligeholdelse af lange kantstrækninger, hvor en græstrimmer kan være for upræcis.

Se udvalget af kantskærere.

Optimér din græstrimmer med det rette tilbehør

Tilbehør til din græstrimmer kan gøre en verden til forskel, når det kommer til effektivitet og brugervenlighed. Uanset om du har brug for ekstra trimmertråd, klinger eller en praktisk skuldersele, findes der mange muligheder, der kan optimere din græstrimmer til netop dine behov. Ved at vælge det rigtige tilbehør kan du både forlænge levetiden på din maskine og sikre et endnu bedre resultat i haven.

Trimmerspole eller trimmersnørre til din græstrimmer

Trimmerspole/-snøre

Du kan få trimmersnører i løs vægt, hvis du ønsker fleksibilitet i længden og en billigere pris, hvis du har mulighed for selv at rulle snøren på den eksisterende spole.

Alternativt kan du få rullede trimmerspoler specifikt til din græstrimmer, som giver dig en nem håndtering og mindsker risikoen for snorforviklinger og spild.

Køb udvalget af trimmersnører, trimmerhoveder og rullede trimmerspoler.

Find tilbehør til din græstrimmer som ekstra knive på 10-4.dk

Græstrimmerknive og klinger

Græstrimmerknive og klinger giver et skarpere snit, hvilket fører til en mere præcis trimning af græsset. De er også mere holdbare end snore, hvilket reducerer behovet for hyppig udskiftning.

Det gør dem ideelle til hårdere vegetation og større områder. Ulempen er dog at de er dyrere i længden end dem med nylonsnor.

Køb udvalget af græstrimmerknive og klinger

Spørgsmål? Få gratis hjælp!

Vi håber meget du er kommet nærmere på valget af ny græstrimmer, der passer til dine behov og ønsker. Hvis du har du brug for yderligere råd og vejledning til at finde den helt rigtige græstrimmer, er du altid velkommen til at kontakte os på mail eller chat.

Se udvalget af græstrimmer tilbehør

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Tilmeld vores nyhedsbrev og modtag skarpe tilbud, rådgivning og aviser

Ved tilmelding bekræfter jeg at jeg har læst og accepteret betingelserne for nyhedsmailen

Dette websted er beskyttet af reCAPTCHA, og Googles Googles privatlivspolitik og servicevilkår gælder.