25. nov. 2024
Sådan bygger du din egen knagerække
Leder du efter en kreativ og funktionel tilføjelse til dit hjem? I denne guide får du en nem og overskuelig trin for trin gennemgang til, hvordan du kan bygge en unik og personlig knagerække. Se også videoen. Knagerækken passer til dig hvad end du ønsker en rå, stilren, ensfarvet eller en anden form for knagerække. Knagerækken er super nem og hurtig at lave, og kræver ikke mange materialer. Og ønsker du en farve, kan du lade dig inspirere i vores udvalg af maling. Alle materialer kan du få hos 10-4.dk.
Se udvalget af kroge og møbelknopper.
Trin for trin - Byg en hjemmelavet knagerække
Trin 1: Find de materialer du ønsker at arbejde med inklusiv noget passende værktøj.
Du kan vælge at høvle brædderne, hvis de skal være knap så rustikke.
Værktøj og materialeliste:
- Slibeklods og grov slibepapir
- Bor- og bitssæt
- Boremaskine/skruemaskine
- Tommestok
- Sav
- Selvvalgte brædder
- Selvvalgte møbelknopper
- Tilhørende skruer
Brugt i videoen:
- 1 stk. brædde
- 4 stk. møbelknopper
- 10 stk. skruer
Trin 2: Vurder hvilken længde du ønsker knagerækken i.
Trin 3: Mål træets bredte og find herefter ud af hvor mange frontstykker du ønsker.
Trin 4: Afmærk frontstykkerne og sav dem herefter.
Trin 5: Mål frontstykkernes samlede længde, og afmærk bagstykkets ønskede længde.
Trin 6: Slib alle stykkernes kanter med slibepapir for et mere stilrent look.
Trin 7: Placer herefter de valgte kroge på frontstykkerne i den rækkefølge, du ønsker.
Trin 8: Monter knagerne de ønskede steder.
Trin 9: Vend frontstykkerne med bagsiden opad. OBS: Husk at spejlvend frontstykkerne for at få den ønskede rækkefølge.
Trin 10: Placer bagstykket på frontstykkerne og marker, hvor frontstykkerne kommer til at sidde på bagstykket.
Trin 11: Når de enkelte frontstykker skal sættes fast på bagstykket, kan det være en god ide at markere, hvor skruerne skal sidde. Vi placerer to skruer for hvert frontstykke for at sikre os, at det bliver holdt på plads.
Trin 12: Til sidst kan du lave din knagerække unik og personlig ved f.eks. at male, lakere m.m.
Kun fantasien sætter grænser for udseendet af din knagerække!
Vi vil meget gerne se resultatet af dit gør det selv projekt! Tag @10-4 byggecenter & tømmerhandel på dine sociale medier.
God fornøjelse med projektet!