8. jul. 2024
Guide til hvilken grill du skal vælge
Læsetid: ca. 13 minutter
Med en grill kan du skabe mange hyggelige stunder med familien og vennerne! Grillmad er lig med hygge og dansk sommer, men der er ingen grund til kun at grille om sommeren. Men den høje kvalitet på de gasgrill vi sælger, kan du nemt opnå fremragende resultater på grillen hele året.
Leder du efter en ny grill, og er du i tvivl om hvilken model, du skal vælge? Hvad er bedst, en kulgrill eller en gasgrill? Hvor stor skal den være? Skal den være stationær, med hjul eller skal den være transportabel, så du kan have den med på campingturen?
Inden du skal vælge din nye grill, er der en række forhold, du skal tage stilling til. Vi vil her på 10-4.dk prøve at give dig et bedre indblik i, hvad du skal overveje, før du køber din nye grill.
Gasgrill
En gasgrill er klar på 5-7 minutter, hvorfor det er en supersmart løsning til dig, der ikke gider vente i lang tid, før din grill er klar. Så vil du gerne bruge din grill ved andre lejligheder end en hyggeaften, er en gasgrill helt klart at foretrække. En gasgrill bruger, indlysende, gas, hvorfor der skal tilkøbes en gasflaske. Disse kan dog sagtens erhverves i én af vores fysiske butikker til en billig pris.
Fordele ved en gasgrill
Hvis du søger bekvemmelighed, præcis temperaturkontrol og hurtig opvarmning, kan en gasgrill være det ideelle valg for dig. Lad os dykke ned i de specifikke fordele.
- Hurtig opvarmning
- Gasgrill opvarmes hurtigt, hvilket betyder, at du kan begynde at grille næsten med det samme.
- Nem temperaturkontrol
- Gasgrill giver præcis kontrol over temperaturen, hvilket gør det lettere at tilberede maden perfekt.
- Den har flere brændere, hvor du via drejeknapper, kan skrue op og ned for de forskellige brændere og på den måde lave direkte og indirekte varme samtidig. Så hvis du griller en hel steg, kylling eller bøffer, kan du undgå at brænde maden.
- Rengøringsvenlig
- De er generelt lettere at rengøre, da der ikke er aske at bortskaffe.
- Bekvemmelighed
- Gasgrill er meget bekvemme, da de typisk tændes med en knap og kræver mindre forberedelsestid.
Skal din grill fungere som et udekøkken, kan du vælge at købe en gasgrill med sideblus, så kan du nemlig koge kartofler på grillen, mens kødet bliver tilberedt på grillristen.
Ulemper ved gasgrill
Selvom gasgrillen har mange fordele, er det også vigtigt at overveje dens ulemper, før du træffer dit valg.
- Smag
- Mange mener, at mad tilberedt på gasgrill ikke har den samme autentiske røgsmag som mad tilberedt på kulgrill
- Autencitet
- For mange er en del af charmen ved at grille udendørs, forbundet med den traditionelle proces med at tænde kul eller brænde træ og skabe levende flammer. Selvom gasgrillen kan levere god varme og præcis temperaturkontrol, kan den ikke helt efterligne den autentiske grillsmag som fås med kulgrillen.
- Pladshensyn
- En gasgrill fylder ofte noget mere at opbevare en en kulgrill. Og så er den sværere at flytte rundt med på grund af gasflasken.
- Pris
- Gasgrill kan være dyrere at købe og kræver en konstant forsyning af gas.
Selvom der er ulemper ved en gasgrill, nyder mange de bekvemmeligheder, nøjagtig temperaturkontrol og pålideligheden, som en gasgrill kan tilbyde. Det er en personlig præference, og det er vigtigt at vælge en grill, der passer bedst til dine behov og præferencer.
Kulgrill
Kulgrill er den klassiske løsning, der ofte er det foretrukne valg for dem, der værdsætter den autentiske grilloplevelse. Nogle mener, at den unikke røgsmag, der opnås ved brug af kul, bedst kommer til sin ret, når de bruger en kulgrill. Andre mener det modsatte.
En kulgrill er længere tid om at starte, da kullene først skal blive klar. Alt efter dit valg af kul eller træbriketter, kan det tage et sted mellem 15 til 30 minutter, før kullene er klar.
Fordele ved en kulgrill
En kulgrill er ofte det foretrukne valg for dem, der værdsætter den autentiske grilloplevelse. Den unikke røgsmag, der opnås ved brug af kul, kan tilføje en ekstra dimension til dine grillretter.
- Smag
- Kulgrill giver maden en unik røgsmag, som mange grillentusiaster foretrækker.
- Størrelse og mobilitet
- Kulgrillen er typisk mindre i størrelsen, lettere at flytte rundt samt fylder mindre i skuret under opbevaring.
- Høj temperatur
- Kulgrill kan opnå meget høje temperaturer, hvilket er ideelt til at give kødet en god skorpe.
- Kosteffektivitet
- Kulgrill kan være billigere at købe end en gasgrill.
Ulemper ved kulgrill
Selvom kulgrillen er værdsat for sin evne til at give mad en autentisk røgsmag og høje temperaturer, kommer den også med sine egne udfordringer.
- Tidskrævende
- Kulgrill tager længere tid at opvarme og kræver mere forberedelse og overvågning. Desuden kan det være svært at få gang i kullene, hvis du ikke har en grillstarter.
- Rengøring
- De producerer aske, som skal fjernes efter hver brug, hvilket kan være besværligt.
- Temperaturkontrol
- En konstant temperatur over længere tid kræver kul som har en høj brændværdi. Vælger du at langtidsstege, kan det give udfordringer hvis kullene ikke har den rigtige brændværdi.
- Det kan være sværere at kontrollere temperaturen nøjagtigt på en kulgrill.
- Optænding kan give røg
- Kul kan generere mere røg i optændingsfasen og lugt sammenlignet med en gasgrill. som kan være en udfordring for naboer.
Hvad er bedst gas- eller kulgrill?
Det er ofte et spørgsmål som bliver stillet. Svaret kræver et indblik i fordele og ulemper og valget er meget op til den enkelte. Men her er et forsøg på at svare på det kort.
Hvis du vægter bekvemmelighed og nem temperaturkontrol højt, er en gasgrill sandsynligvis det bedste valg for dig. Hvis du derimod elsker den autentiske røgsmag og ikke har noget imod lidt ekstra arbejde, vil en kulgrill sandsynligvis opfylde dine behov bedst.
Drømmer du om en lille gasgrill?
En lille gasgrill er ideel til altanen, terrassen eller campingturen. Den opvarmes hurtigt, så du kan grille med det samme, og den præcise temperaturkontrol sikrer perfekte resultater hver gang. Med sin kompakte størrelse er den nem at transportere og opbevare på en trang altan. Oplev bekvemmeligheden ved hurtig opvarmning, nem rengøring og fleksibel madlavning med en lille gasgrill fra vores udvalg hos 10-4.dk. Gør dine grillaftener uforglemmelige!
Få det rigtige tilbehør til din grill
Mangler du tilbehør til din grill? Åben op for en helt ny verden med tilbehør til din grill, der giver dig mange flere anvendelsesmuligheder. Hvad end du leder efter en grillrist, pande, madlavningsudstyr, handsker eller et stegetermometer, så har vi det til dig lige her.
Skal din grill stå udendørs, er det vigtigt, at du passer godt på din grill, så du får glæde af din grill så lang tid som muligt. Tit står din grill nemlig udendørs hele året rundt, da det ikke er alle, der har plads i deres garager, udeskure og lignende. Så hvad end det er en gasgrill eller en kulgrill, har vi forskellige grillovertræk, der passer til hver deres model.
Hold din grill og ikke mindst grillrist pæn og ren. Rengør din grillrist efter hver gang, du bruger denne. Med en grillbørste kan du nemt og effektivt gøre din grillrist ren. For at få det bedste resultat, bør du rengøre din grillrist, mens den stadig er varm. På denne måde fjerner du effektivt madrester og andet snavs uden brug af diverse rengøringsmidler. Husk, at børste din grillrist på hver side.
Et rotisseri er et nyt spændende tilbehør til din grill, der giver dig mulighed for at lave mad på en helt ny måde! Med et rotisseri kan du tilberede flæskestege, hele kyllinger, culottestege samt andre hele stege. Rotisseriet er udstyret med en elmotor, der i et jævnt tempo drejer stegen rundt, så den får jævn varme hele vejen rundt. Du behøver altså ikke gå og tjekke til stegen hele tiden, da den den får samme varme over det hele.
Sommetider kan det være svært at ramme den perfekte kernetemperatur, og hvis du gentagne gange rammer forkert, kan det være rigtigt frustrerende. Vi har løsningen til dig her, så du hverken får en steg, der er tør eller alt for rød. Med et stegetermometer kan du få den helt rigtige kernetemperatur hver gang. Et stegetermometer er supernem at betjene og på ingen tid, kan du måle temperaturen i din flæskesteg, kylling, culottesteg med mere på ingen tid.
Lav sprøde pizzaer på grill
Kunne du tænke dig at lave sprøde, italienske pizzaer på grillen, har vi en perfekt løsning til dig. Ved brug af en pizzasten får din pizza en lækker bund, der bliver super sprød, hvis du bruger din pizzasten rigtigt. Rigtige italienske pizzaer bliver bagt i en stenovn i kort tid ved rigtig høje temperaturer. Denne høje temperatur kan være svær at nå i en grill, hvorfor bagetiden bliver lidt længere.
Det er vigtigt, at du opvarmer din pizzasten, inden du lægger den kolde dej på pizzastenen. Hvis du ikke opvarmer pizzastenen, vil du ikke opnå den sprøde bund, du leder efter. Lad vær med at fylde din pizza med alt for meget fyld, da det kan tage længere tid, inden pizzaen er helt gennembagt, men hvor bunden er blevet for over bagt og brændt.
Pizza i grillen skal bage ved cirkulær eller indirekte varme, så du mindsker risikoen for, at bunden bliver overbagt. Alternativet er en pizzaovn.
Røgning tilføjer ekstra smag til maden
Hvad end du har en gasgrill eller kulgrill, kan du med fordel grille med røgeflis. Det er super nemt, og det tilføjer maden et utroligt lækkert twist. På 10-4.dk kan du finde røgeflis af blandt andet ahorn, kirsebær, hickory med flere. Klargøring af røgning på gasgrill eller almindelig grill kræver nødvendigvis ikke så meget.
Vil du lave din gasgrill om til en røgeovn, kan du tilkøbe en separat røgboks eller bruge en foliebakke, der kan stilles direkte på grillristen. Nogle gasgrill modeller har indbygget en røgboks, hvor flisen kan puttes direkte ned i. Alternativt, kan du lægge flisen direkte på grillristen. Sæt røgboksen/flisen direkte over den tændte brænder. Når røgen begynder at blive hvid, er flisen klar til røgning. Hvis du skal røge i længere tid, kan du med fordel lægge flisen i vand i ca. 1 time, hvor du vil opnå en flis, der kan røge i længere tid. Man anvender typisk røgeflis eller røgesmuld, når der skal røges i en gasgrill. Det er også muligt, at anvende rygeplanker i en gasgrill.
Har du en kuglegrill, får du til gengæld lidt flere muligheder for røgning. I en kuglegrill kan du bruge både flis, chunks, smuld og planker til røgning. Hvis du skal røge hurtigt, kan du lægge flisen direkte i kullene. Skal du derimod røge langsommere, kan du lægge flisen på grillristen over direkte varme. Husk, at top-spjældet altid skal være halvt åbent, når du røger, samt at topspjældet er placeret modsat flisen, så røgen kan cirkulere ordentligt rundt.
Pas på du ikke bruger for meget flis, når du røger i gasgrill eller kulgrill. Det er altid bedre, at dit kød får for lidt end for meget.
Spørgsmål?
Vi håber meget, at du er kommet nærmere på hvilken gril, der passer til netop dit behov.
Vi sidder klar til at besvare dine spørgsmål, og du er altid velkommen til at kontakte os. Ring, send e-mail eller chat med os i dag.